10. august 2020
Skjoldungestien slanger sig gennem smukke og historiske landskaber. Og undervejs kan man være heldig at finde overnatning i de opstillede shelters.
gallery icon

Se billedserie

Skjoldungestien slanger sig gennem smukke og historiske landskaber. Og undervejs kan man være heldig at finde overnatning i de opstillede shelters.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fotoserie: Vejen væk på Skjoldungestien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotoserie: Vejen væk på Skjoldungestien
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 31. juli 2020 kl. 06:40
Af Tekst og foto: Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ad et 30 kilometer snoet spor slanger Skjoldungestien sig fra Hvalsø til Roskilde gennem strandenge, løvskove, overdrev og langs søer i nationalparken Skjoldungernes Land.

Der er opstillet shelters på smukke beliggenheder langs ruten, og den der kommer først har retten til at indtage dem.

Ned i hullet

Alternativt kan man tilbringe natten i telt, og det var der flere, der valgte at gøre en tilfældig tirsdag aften på shelterpladsen ved Skibssætningen i Gl. Lejre.

Shelterpladsen fra 2018 er idyllisk placeret i en tidligere grusgrav mellem Lejre Museum og Skibssætningen, og det betyder, at den ligger i læ både for vinden og trafikstøjen fra Holbækmotorvejen.

På pladsen er der både muldtoilet, bålsteder og masser af plads til at slå sit telt op.

Smukt og varieret
Det har Cecilie Kold og James Nortey gjort under deres tre dage lange vandring fra Hvalsø og tilbage mod Roskilde, hvor Cecilie bor.

- Min familie har altid vandret en del, og jeg gør det selv for at slappe af og komme væk fra byen. Mols Bjerge er nok min favorit i Danmark, men Skjoldungestien følger lige efter. Det er en utroligt smuk og varieret natur med både skove, åbne landskaber og søer, siger Cecilie Kold.

Langt fra storbyen

Hun har taget sin ghanesiske kæreste, der bor på Vesterbro i København, med på en længere vandretur for første gang i hans liv.

- Jeg er vant til kun at færdes i storbyer, så det er uden for min komfortzone. I går var første gang nogensinde, jeg har sovet i et shelter, og jeg sov ikke godt, for jeg var bare bekymret for min overlevelse. I nat bliver så min første nat i et telt nogensinde. Jeg har været på dagsture før, men det er første gang, jeg er væk på denne måde det i flere dage, siger James Nortey, der ikke kan lægge skjul på sin begejstring over naturen langt fra storbyen.

- Jeg elsker det. Landskabet er vidunderligt, og man kan se kilometer væk. Der er også mange interessante seværdigheder langs ruten, siger han.

Sagnlandet trækker

Ved den store bålplads er familien Kjærulff Karsholt fra Gentofte i gang med at tilberede aftensmaden. De ligger i telt på shelterpladsen med henblik på at besøge Sagnlandet Lejre inden en længere vandretur i Sverige.

- Vi er glade for at komme i Sagnlandet, og Frej har været der tre gange alene i år. De har nogle rigtig engagerede formidlere og fagnørder, og det sætter vi stor pris på, siger Kasper Kjærulff.

- Jeg elsker at ro på søen derinde. Der er så eventyrligt, og vikingeslagene er rigtig spændende, supplerer sønnen.

Skovene er en opdagelse

Langt derfra, på den idylliske, dobbelte shelterplads i Helvigstrup Skov nær Hvalsø, har Poul Kattler fra Valby parkeret cyklen og slået sit telt op.

- Dette sted er en opdagelse. Området er fantastisk afvekslende, fortæller Poul Kattler, der opdagede området omkring Skjoldungestien med en ven på en tidligere vandretur.

Nu er han så tilbage på egen hånd, for konen foretrak at blive hjemme.

- Dette sted er en opdagelse. Området er fantastisk afvekslende, fortæller Poul Kattler, der opdagede området omkring Skjoldungestien med en ven på en tidligere vandretur.

- Jeg kan ikke bare sidde derhjemme. Jeg skal ud, siger Poul Kattler, der nu cykler mod Boserup Skov på sin fire dage lange cykeltur.

Tip os


mcred@sn.dk

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk