18. maj 2021
En gruppe forældre på tværs af Lejres folkeskoler er gået sammen om at råbe politikerne op. Fra venstre er det Stine Nissen, Gershøj, Jakob Bondesen, Osted,  Christian Lindberg Madsen, Gevninge, Anette Brøndum, Gevninge, 

Jakob Bondesen, Osted, Martin Hviid, Kirke Saaby og Mette Bagge Møller, Lejre. Foto: Holger Vincents.
En gruppe forældre på tværs af Lejres folkeskoler er gået sammen om at råbe politikerne op. Fra venstre er det Stine Nissen, Gershøj, Jakob Bondesen, Osted, Christian Lindberg Madsen, Gevninge, Anette Brøndum, Gevninge, Jakob Bondesen, Osted, Martin Hviid, Kirke Saaby og Mette Bagge Møller, Lejre. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre slår alarm: - Hvorfor skal vores børn have en ringere skoledag?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre slår alarm: - Hvorfor skal vores børn have en ringere skoledag?
Opdateret 21. april 2021 kl. 18:39
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 21. april 2021 kl. 05:47
Af Holger Vincents

Lejre Kommune: Hvis du er folkeskoleelev i Lejre Kommune, er du markant billigere for kommunen at have siddende i klasseværelset sammenlignet med dine jævnaldrende i nabokommunerne.

Det viser tal fra Indenrigs- og Boligministeriet, som Mediecentret har gennemgået.

Ministeriets tal afslører, at Lejre Kommune i gennemsnit brugte over 8.000 kroner mindre pr. elev sidste år sammenlignet med kommunerne Roskilde, Holbæk, Ringsted, Frederikssund og Køge. Det svarer til 12 procent under gennemsnittet i de seks kommuner.

Kigger man på tallene fra 2007 og helt frem til i dag, har Lejre ligeledes haltet bagefter i samtlige år, og billedet er det samme, hvis man tager flere sjællandske kommuner med i ligningen.

"Vores børn holder for"
Udviklingen skriger på en opprioritering af området. Sådan lyder det fra en gruppe forældre på tværs af Lejre Kommunes folkeskoler. De er nu gået sammen om et fælles forsøg på at råbe Kommunalbestyrelsen op.

Beskeden fra forældrene til de lokale politikerne er klar: Der skal hurtigst muligt tilføres 28 millioner kroner mere til skoleområdet om året, så Lejre kommer på niveau med naboerne.

Holger Vincents

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.


- Hvorfor skal vores børn have en ringere skoledag end børn i nabokommunerne? Den eneste forklaring, vi kan komme på, er, at vores politikere er for langt fra skoledagen og ikke ved, hvor stram driftsøkonomien er på kommunens skoler. Det må vi hjælpe dem med at forstå nu, uddyber Stine Nissen, der bor i Gershøj og har haft børn gående på både Kirke Hyllinge Skole og Bramsnæsvigskolen.

Budgetter under pres
Samme kritik rejser Martin Hviid, der i skrivende stund har et barn på Kirke Såby Skole, hvor han også sidder i skolebestyrelsen. På den lille landsbyskole med kun ét spor, har han gennem en årrække set en tendens til, at seks til syv elever forlader matriklen til fordel for private alternativer, når 7. klasse står for døren.

- Det er helt tydeligt, at økonomien ikke hænger sammen i forhold til at drive skole med det indhold, man måtte forvente. Når vi gransker budgetterne, står det klart, at den eneste grund til, at det har kunnet løbe rundt de seneste år er, at alle udgifter til aktiviteter, der rækker ud over den almindelige undervisning, er sparet væk. Alt går til lønninger, siger han.

Både han og Stine Nissen anerkender, at Lejre Kommune lige akkurat placerer sig over landsgennemsnittet, hvis man kigger på 9. klassernes afgangsprøver. Alligevel er det ikke godt nok, at politikerne igen og igen har sparret på driften, mens andre kommuner har investeret. Senest i 2020, hvor forventningen om en presset økonomi fik Kommunalbestyrelsen til at droppe pris- og lønfremskrivningen, hvilket betød en besparelse på 2,7 procent på kernevelfærden herunder folkeskolen. Det har ligeledes været planen at gentage besparelsen i år for at få kommunekassen til at stemme.

- Man kan ikke efteruddanne lærere uden penge. Man kan ikke indkøbe teknologi og it til brug i undervisningen. Man kan ikke udskifte og modernisere undervisningsmateriale uden penge. Man erstatter faglærte lærere med ufaglærte undervisere i udvalgte timer for at spare penge. osv. osv. Eksemplerne er mange og identiske på flere af skolerne, siger Stine Nissen.

De færre kroner og øre går både ud over børnenes trivsel i sin helhed og rammer særligt de svage elever, lyder det fra forældrene. Det er, hvad de oplever på skolerne, siger de. Og det til trods for at den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen i Lejre Kommune dokumenterer, at kommunen samlet set ligger på landsgennemsnittet, når det handler om elevernes trivsel. Rapporten afslører dog også, at Lejre siden 2017 har ligget under landsgennemsnittet, når det handler om "støtte og inspiration i undervisningen". Et område hvor forældrene netop efterspørger forbedringer. Samtidig har elevernes sygefravær været støt stigende de senere år og er nu 0,2 % højere end landsgennemsnittet.

- Vi får skoler med mindre trivsel, mindre nysgerrighed og alt for ulige vilkår. Og vi får skoler, hvor både de meget boglige elever og de elever, der har udfordringer, efterlades på perronen, fordi der ikke er råd til at fokusere på andet end det homogene flertal. Det er ikke godt nok, siger Stine Nissen.

Borgmester: Vi ligger lavt
Borgmester Carsten Rasmussen (S), der tidligere har siddet tre år som formand for Udvalget for Børn og Ungdom, anerkender, at Lejre Kommune indtager en placering længere nede af rangstigen end nabokommunerne, når det handler om økonomi. Men der også flere penge på vej, lyder det umiddelbare løfte indledningsvis i et interview med Mediecentret.

- Der er ingen tvivl om, at vi ligger lidt lavt, og det er blandt andet derfor, partierne bag budgettet (alle partier undtagen Venstre red.), har besluttet at tilbageføre den manglende pris- og lønfremskrivning for 2021, efter vi netop har fået fremlagt et regnskab der viser, at vi har styr på økonomien. Det betyder konkret, at vi fra i år sender omkring 3,5 millioner kroner tilbage til skolerne, fortæller Carsten Rasmussen (S) om aftalen, der formelt ventes at falde på plads på et møde i Økonomiudvalget i denne uge.

Borgmesteren siger dog samtidig, at han ikke deler forældrenes opfattelse af folkeskolen i Lejre Kommune.

- Hvis vi ser på resultaterne i 9.klasse, og hvordan det står til med normeringen i klasseværelserne, så mener jeg ikke, vi har en dårlig folkeskole. Der bliver gjort et godt stykke arbejde, og vi ligger over gennemsnittet, siger borgmesteren og fortsætter:

- Det betyder ikke, at man ikke kan ønske sig mere, men jeg er nødt til at tilbagevise, at der altid er en direkte sammenhæng mellem kroner og kvalitet.

Udligning spiller ind
Carsten Rasmussen forklarer samtidig Lejres lave udgifter til folkeskolen pr. elev med den kommunale udligning. Et system hvor Folketinget sidste år gjorde Lejre Kommune til sorteper med et krav om at sende yderligere 11,5 millioner kroner ud over kommunegrænsen pr. år i forhold til tidligere.

- Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi skal have færre udgifter på blandt andet skoleområdet i Lejre Kommune sammenlignet med naboerne. Ikke fordi jeg siger det, men fordi vi ligger blandt de bedste kommuner socioøkonomisk i udligningsregnskabet, siger Carsten Rasmussen.

Men derfor kunne I fra Kommunalbestyrelsens side vel godt vælge at prioritere folkeskolen noget mere?

- Jeg vil også gerne prioritere folkeskolen mere. Og det er derfor, vi nu tilbageruller pris- og lønfremskrivningen fra i år. Samtidig har vi besluttet at eftergive gæld på folkeskoler og dagtilbud. Men når det er sagt, så kan vi generelt ikke bruge flere penge, end vi har til rådighed.

Direkte adspurgt afviser Carsten Rasmussen på forhånd at love flere penge til skoleområdet i forbindelse med en ny skolevision, der ventes vedtaget senere på året.

- Vi kan ikke sætte et lighedstegn mellem budgettal og en skolevision. Vi er nødt til at se på, hvad skolevisionen skal indeholde rent kvantitativt og kvalitativt. Hvis rationalet var, at hver gang der skal ændres på noget, så skal der også tilføres penge, så ville der aldrig blive lavet noget om, siger borgmesteren.

Partier: Behov for løft
Blandt Lejres øvrige politikere anerkender man, at der er behov for at opprioritere skoleområdet. Det er meldingen forud for denne uges budgetseminar, hvor politikerne blandt andet har udsigt til en opdatering på skolernes økonomi.

- Her er der tale om en markant afvigelse, så der er ingen tvivl om, at vi har sparet, siger Thomas Bisgaard (R), formand for Udvalget for Børn & Ungdom, der afviser at give et konkret bud på, hvor mange ekstra penge Lejres skolebørn bør sættes i udsigt.

Udvalgsformanden lader dog forstå, at spørgsmålet bør finde vej til forhandlingsbordet, når partierne skal forsøge at nå til enighed om en ny skolevision.

- Skoleområdet er et kerneområde for De Radikale. Helt generelt er vi optagede af, at børn og unge har det godt, så når vi ligger på en sidsteplads, ville det være en underdrivelse at sige, at vi meget gerne vil arbejde os op, lyder det.

Hos Venstre er beskeden, at man modtager nødråbet fra forældrene med bekymring.

- Ja, jeg er bekymret. Både som politiker og som mor til to børn på en af vores folkeskoler, siger Lotte Greve (V), medlem af Udvalget for Børn og Ungdom.

Kommunalbestyrelsesmedlemmet fortæller, at hun ved selvsyn har oplevet problemer med vikardækning såvel som undervisning, der står i stampe, på grund af for få bøger og andre materialer.

Ligesom både borgmesteren og udvalgsformanden på skoleområdet afviser hun dog at lægge sig fast på, hvor mange penge en folkeskoleelev i Lejre Kommune skal koste. Greve siger dog, i tråd med Carsten Rasmussen, at det er Venstres politik, at en del af sidste års budgetoverskud bør kanaliseres over i skoleområdet.

- I Venstre har vi den holdning, at vi ikke kan have høje ambitioner for visionerne på skoleområdet, hvis ikke vi samtidig er villige til at prioritere området. Det vil være det samme som at sætte vores dygtige lærere og ledere, der skal forløse visionerne i en spændetrøje, siger Lotte Greve.

Tip os


mcred@sn.dk

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk