18. august 2019
Under sit besøg fik Hendes Majestæt indblik i den håndværksmæssige proces bag tilblivelsen af kongehallen, som i vikingetiden var et magtcentrum for vikingerne. Foto: Sagnlandet Lejre/Ole Malling.
gallery icon

Se billedserie

Under sit besøg fik Hendes Majestæt indblik i den håndværksmæssige proces bag tilblivelsen af kongehallen, som i vikingetiden var et magtcentrum for vikingerne. Foto: Sagnlandet Lejre/Ole Malling.
Foto: Ole Malling
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dronningen på hemmeligt besøg i Sagnlandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dronningen på hemmeligt besøg i Sagnlandet
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 07. maj 2019 kl. 14:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sagnlandet LEJRE: Tirsdag den 30. april fik Sagnlandet Lejre besøg af en helt særlig gæst, nemlig Sagnlandet Lejres protektor siden 2003, Hendes Majestæt Dronningen, som på et helt privat besøg personligt ville opleve byggeriet af Danmarks største kongehal fra vikingetiden. Det afslører Sagnlandet Lejre i en pressemeddelelse oven på besøget.

Under sit besøg fik Hendes Majestæt indblik i den håndværksmæssige proces bag tilblivelsen af kongehallen, som i vikingetiden var et magtcentrum for vikingerne og et symbol på den hedenske storhedstid, der eksisterede i tiden før Harald Blåtand.

Den oprindelige danske kongehal blev i 2009 udgravet af arkæologer fra Roskilde Museum kun to kilometer fra det sted, hvor rekonstruktionen nu foregår.

Med sine 60 meter fra gavl til gavl og en loftshøjde på over 10 meter var hallen i vikingetiden et storslået byggeri.

Hendes Majestæt besøgte også Sagnlandet Lejres nørkleloft, hvor ansatte og frivillige hen over vinteren har genskab cirka 400 dragter fra vikingetiden. Tekstilerne er farvet med plantefarver og dragterne er syet i overensstemmelse med arkæologiske fund.

Dronningen, som både har en uddannelse som arkæolog og er en dygtig tekstilhåndværker, fulgte meget interesseret med.

Rekonstruktionen af vikingehallen er en del af Sagnlandet Lejres vikingeprojekt Sagnkongernes Verden.

Sagnlandet Lejre åbnede i går d. 1. maj for sæson 2019, og henover sommeren vil besøgende kunne følge byggeriet af kongehallen fra en særligt opsat udsigtsplatform. Derudover vil der løbende blive afholdt særomvisninger i hallen, så gæsterne kan komme helt ind i de royale gemakker.

Sagnlandets 2019-sæson vil desuden have et ære særlig fokus på vikingetidens håndværk, hvor gæsterne kan følge med i produktionen af inventar til kongehallen, så den står helt klar til den store åbning i foråret 2020.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk