16. juli 2019
Sådan så det ud sidste år, da Demin Cup gæstede Svinninge. Nu kommer cykelløbet til Tølløse. Foto: Per Christensen.
Sådan så det ud sidste år, da Demin Cup gæstede Svinninge. Nu kommer cykelløbet til Tølløse. Foto: Per Christensen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Demin Cup i Tølløse: Masser af underholdning i vente til cykelløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Demin Cup i Tølløse: Masser af underholdning i vente til cykelløb
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 08. juli 2019 kl. 11:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tølløse: "Vi vil gerne præsentere hele byen, og derfor har vi også tænkt meget bredt".

Sådan lyder de overordnede tanker bag en lang række aktiviteter søndag den 11. august, hvor Tølløse er vært for tredje afdeling af cykelløbet Demin Cup 2019.

Udmeldingen kommer fra Pernille Pedersen, der er indehaver af T-FYS og blandt tovholderne på programmet, som skal sikre festen omkring cykel-eventen, der bringer nogle af Danmarks bedste ryttere til Tølløse.

"Nu har jeg været i byen de sidste 13-14 år, og der har ikke været kørt cykelløb her i byen i den periode, så det er bestemt ikke noget, der sker hver dag", lyder det forventningsfuldt fra Pernille Pedersen.

Noget kunne tyde på at betragtningen har vundet i resten af Tølløse.

Det står klart, hvis man ser på listen over de mange lokale aktører, der har valgt at bakke op om løbet, som Holbæk Cykelsport og Danmarks Cykel Union i fællesskab afvikler.

Det betyder, at der på løbsdagen er planlagt en lang række aktiviteter i området omkring SuperBrugsen, der samtidig lægger asfalt til cykelløbets start- og målområde. Her vil de første ungdomsrytterne skyde tredje afdeling af Demin Cup 2019 i gang klokken 8, mens seniorerne forventes at være i mål omkring klokken 17. Derned er der samlet set fyldt i drikkedunken til hele ni timers topidræt på to hjul.

Madtorv ved SuperBrugsen
Og mens dagens kombattanter knokler på landevejen, er der som bekendt ingen grund til at publikum skal vansmægte. Derfor er pladsen mellem SuperBrugsen og Sparekassen Sjælland udset til fungere som det centrale madtorv på løbsdagen. Her vil besøgende blandt andet kunne sætte tænderne i sund og hjemmelavet mad fra FOFU, pandekager og snobrød leveret af de lokale spejdere, mens en pølsevogn sponseret af Lions Danmark også vil stå klar.

Madtorvet vil desuden byde på salg af drikkevarer, og bevæger man sig hen til SuperBrugsens hovedindgang i tidsrummet 11-14, er der endda mulighed for gratis øl og kaffe.

Brandmænd og musik
Mens Demin Cup 2019 således hverken bør kunne tøjle den lille såvel som den store sult, byder løbsdagen også på en lang række andre forlystelsesmuligheder for både børn og voksne.

Eksempelvis har Fællesskab Tølløse arrangeret loppemarked for både store og små publikummer, mens Tølløse Gymnastikforening disker op med et opvisningsshow klokken 11.30.

Vestsjællands Brandvæsen stiller også op på dagen og fremviser i den anledning en lang række slukningskøretøjer på parkeringspladsen ved Vestergade. Der vil samtidig være mulighed for at prøve brandmændenes røgdykningsudstyr.

Sidste men ikke mindst vil en række garvede og ikke mindst lokale spillemænd sørge for den helt rigtige lydkulisse.

"Jeg håber, at vi med selve cykelløbet og alt det vi har planlagt udenom, kan få præsenteret Tølløse på en ny måde", lyder det håbefuldt fra Penille Pedersen.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk