8. marts 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Kære John Fisker Bødker, ny ejer af Degnejorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Kære John Fisker Bødker, ny ejer af Degnejorden
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 18. februar 2021 kl. 11:59

Af Mathias Grip, Smedekildevej Lejre, stifter af Borgergruppe for 1-indkomst familier i Lejre Kommune

DEGNEJORDEN: Du har lige købt Degnejorden i Lejre. Du vil bygge 60 ens lejeboliger til 10.000,- kr/md. Dit boligprojekt på Degnejorden er til dine aktionærers bedste, men ikke til Lejre bys bedste.

Vil du ikke nok vise lidt mere respekt og ansvarlighed omkring din magtposition som CEO i en ejendomskoncern, der investerer i Lejre by? Det er personer som dig, der designer Danmarks byer. Du har direkte indflydelse på privatøkonomien for Lejres familier. Boligudgiften er jo den altoverskyggende post.

Når du vælger at lave et boligområde med 60 identiske boliger, så skaber du ikke et optimalt boligkvarter. Et boligkvarter med stor variation i ejerforhold, størrelse og udformninger er derimod et ideelt boligkvarter, og det ved du udmærket godt!

Du bygger formentlig ensartet, fordi det er let omsætteligt og lettest at ejendomsadministrere. Du får sikkert også bedre indkøbspriser pga. mængderabat hos underleverandører.

Det er ikke tilfældigt, at Lejre Kommune skriver flg. i udbudsmaterialet/lokalplanen:

"Boligtyperne bør variere, så forskellige livstyper og faser imødekommes og en blandet beboersammensætning sikres. Degnejorden skal rumme et mangfoldigt fællesskab...I konkurrenceprojektet er alle boliger opbygget af moduler, der gør det muligt at kombinere forskellige boligtyper i klyngernes længer efter behov."

Det synes jeg ikke, du gør, når du bygger 60 ens boliger! Degnejorden skal netop bidrage med et varieret boligtilbud i Lejre Kommune. Hvorfor bygger du så 60 ens lejeboliger med en husleje, der mest af alt er målrettet familier med to indkomster? Er det mon fordi det er lettest at udleje?

I Lejre Kommune har vi ca. 9.900 boliger over 75 kvm. Vi har ca. 5.275 ægtepar. Til gengæld har vi ca. 1.450 boliger under 75 kvm. og ca. 3.745 singler.

Jeg ved du er god til tal, så du kan sikkert godt se, hvor jeg vil hen? Der er slet og ret for få boliger til 1-indkomst familier! Det har der for øvrigt været i flere genrationer.

Derfor ærgrer det mig gul og blå, at du gør Degnejorden til endnu en boligmark målrettet kernefamilier. Det var jo netop tanken, at Degnejorden kunne noget andet - for en gangs skyld.

Jeg ved dine gravemaskiner går i jorden om få måneder. Jeg tænker dine huse allerede er tegnet og bestilt. Jeg havde håbet på, at du tog dit ansvar mere bevidst og viste en visionær vej. Du har helt sikkert både midler, magt og vid til at løfte landsbyer som Lejre endnu mere i en visionær og attraktiv retning. Du bor jo tilmed i kommunen og triller sikkert gennem byen tit.

Vi er mange, der knokler for at løfte Lejre frem og op. Jeg gør personligt, hvad jeg kan for især kulturlivet, for singler og for unge. Jeg har ikke en rød reje, andet end knofedt og samfundssind.

Dit boligprojekt løfter ikke Lejre by nogen steder, helt ærligt. Brug dine midler, magt og vid bedre - jeg ved du kan!

Tip os


mcred@sn.dk

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk