
Holbækmotorvejen: En 19-årig mand fra Mørkøv havde både narkotika og doping med i bilen, da han blev stoppet af politiet på Holbækmotorvejen onsdag eftermiddag.
En patrulje standsede rutinemæssigt den unge mand omkring klokken 14.00 på rasteplads Kornerup.
Her konstaterede betjentene i første omgang, at den unge mand var påvirket af narkotika. Han blev derfor anholdt og sigtet. Da manden og bilen blev undersøgt nærmere, kunne politiet ligeledes konstatere, at føreren var i besiddelse af et glas med 15 piller indeholdende ulovlige dopingmidler samt 0,1 gram amfetamin. Den 19-årige fik derfor yderligere sigtelser på halsen, før han blev taget med til en blodprøve og dernæst løsladt. Han kan forvente at høre nærmere fra politiet i den kommende tid.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her