6. juni 2020
- Det er især det forhold, at digitaliseringen undertiden ses som vigtigere end borgernes retssikkerhed, der bekymrer, lyder det i et indlæg, som formanden og næstformanden i Ældrerådet i Lejre Kommune står bag. Foto: Colourbox.
- Det er især det forhold, at digitaliseringen undertiden ses som vigtigere end borgernes retssikkerhed, der bekymrer, lyder det i et indlæg, som formanden og næstformanden i Ældrerådet i Lejre Kommune står bag. Foto: Colourbox.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældreråd: Husk at få alle med digitalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældreråd: Husk at få alle med digitalt
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 22. maj 2020 kl. 08:35
Af Kirsten Kornval og Bjarne Bang Christensen, formand og næstformand i Ældrerådet Lejre Kommune
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre Kommune: Ældrerådet i Lejre Kommune skrev i 2018 en artikel, som blev bragt i Lejre Lokalavis i april 2018 med overskriften: "Digitaliseringstoget - kom vi alle med, eller blev nogen efterladt på perronen?"

Ældrerådets holdning er: Ingen skal efterlades på perronen!

I Ældrerådet har vi ikke så meget fokus på, hvad teknologien kan. Vi ved, den kan næsten alt og er nyttig og nødvendig til mange opgaver. Det vigtigste er derfor at følge udviklingen og drøfte, hvad vi vil bruge, og hvad der giver merværdi for borgerne og dermed sikrer en værdig ældrepleje i Lejre Kommune.

Artiklen om "Digitaliseringstoget" ligger på Ældrerådets hjemmeside: www.lejre-aeldreraad.dk/ under overskriften: "Aktuelle informationer", og har titlen: "2018 Digitaliserings-Toget".

I artiklen citeres daværende juraprofessor Niels Fenger, som nu er Folketingets Ombudsmand, flere gange for synspunkter, vi som Ældreråd fuldt og helt bakker op om, og vi giver eksempler på, hvor galt det kan gå, når man som ældre medborger ikke har rutine i betjening af PC og erfaring med at finde rundt på hjemmesider, herunder og ikke mindst kommunens hjemmeside.

I begyndelsen af hvert år udgiver Folketingets Ombudsmand en beretning om sine aktiviteter året før. Således også i år, hvor et centralt afsnit handler om digitalisering af samfundet og de mulige negative følger for retssikkerheden.

Ombudsmandens beretning indeholder bl.a. problemstillinger, som omhandler almindelige borgeres pro-blemer, f.eks. i forhold til den omsiggribende digitalisering af snart sagt alle forhold af betydning for vores hverdag, herunder vores forhold til den offentlige forvaltning (kommunen), som vi jo alle er i kontakt med i større eller mindre omfang.

Det er især det forhold, at digitaliseringen undertiden ses som vigtigere end borgernes retssikkerhed, der bekymrer. Således er det ikke usædvanligt, at lovgivning, der forhindrer eller forsinker digitalisering, ændres eller ophæves til fordel for ny lovgivning, der fremmer digitalisering - altså formålet helliger midlet. Det ser vi bl.a. i forbindelse med Corona-krisen mange eksempler på.

Indebærer også fordele
Omvendt skal det retfærdigvis siges, at digitaliseringen af den offentlige forvaltning også indebærer fordele, såsom at vi som borgere kan drage nytte af den døgnåbne forvaltning, hvor vi over Internettet kan ordne vores mellemværender med det offentlige, når det passer os. Denne mulighed forudsætter dog nogle fær-digheder i betjening af en PC, herunder hvordan man finder rundt på f.eks. kommunens hjemmeside, som dels kan være vanskelig at finde rundt på, dels ikke altid er ajourført.

Risikoen er her, at de ikke-digitale utilsigtet mister deres rettigheder som borgere. Dette kan medføre al-vorlige menneskelige, sociale og sundhedsmæssige problemer, som er vigtige at være opmærksomme på, ikke mindst hos skrøbelige ældre.

En anden fordel for os borgere, som ifølge ombudsmanden kan fremdrages, er, at vi som patienter gennem moderne sundheds-/velfærdsteknologi får mulighed for selv at monitorere eventuel sygdom i eget hjem.

Ældrerådet følger denne udvikling, som allerede er i fuld gang i Lejre Kommune. Der er fordele og ulemper samt etiske dilemmaer i dette. Fordelen er, at det bl.a. kan frigøre personaleressourcer til at varetage flere nye opgaver hos borgerne som følge af de kortere indlæggelsestider på sygehuse. Ulemper er, at den sociale og menneskelige kontakt mindskes.

Tip os


mcred@sn.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk