18. oktober 2018
Medarbejdere fra Køge Kommune demonstrerer tirsdag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Medarbejdere fra Køge Kommune demonstrerer tirsdag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Demonstranter på gaden: Vi vil holde fast i musketer-eden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Demonstranter på gaden: Vi vil holde fast i musketer-eden
Køge - 17. april 2018 kl. 14:01
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens forhandlerne for det kommunale, det regionale og det statslige område gør et sidste forsøg på at nå hinanden i Forligsinstitutionen, inden deadline for strejke- og lockoutvarslet udløber i aften klokken 23.59, mødtes kommunale medarbejdere fra en lang række fagområder i Køge Kommune til demonstration ved rådhuset. Det skriver DAGBLADET Køge.

arrow Læs også: Lokal-politikere om konflikt: Vi skal ikke blande os

Håbet for fagforbundene er fortsat at lande en samlet aftale, men hen over weekenden er der blevet sået tvivl om, hvorvidt den såkaldte musketer-ed kan holde. Ikke desto mindre lyder budskabet fra demonstranterne i Køge, at man ønsker at holde sammen til det sidste.

- Vi vil gerne signalere, at vi står skulder ved skulder. Ånden nu er, at vi kæmper til det sidste. Vi er ikke ude på at ramme nogen, men det er ikke der, vi har vores fokus nu. Vi synes, at vi stiller med nogle rimelige krav, siger fællestillidsmand for pædagogerne på skole-fritidsområdet i Køge Kommune, Martin Juul Andersen.

Et andet håb fra demonstranterne var, at man kunne få de lokale politikere til at lægge pres på KL i de sidste forhandlinger om en overenskomst.

- Politikerne skal sparke KL i røven. Se så at forstå, at det er lige ved at skride under os, hvis vi fortsat skal have et velfærdssamfund, siger Bente Larsen, der er tillidsrepræsentant for lærerne op Sct. Nicolai Skole.

Både hun og hendes kollega fra Borup Skole, lærer Dorthe Lykkegaard, ønsker også en dialog med Køges politikere om en lokal aftale for lærernes arbejdstid. De peger på, at sådan én findes i tre fjerdedele af de danske kommuner, men ikke i Køge.

Med ved demonstrationen var også en faggruppe, som man ikke så ofte møder under de vajende faner, nemlig medlemmer fra DJØF. Men budskabet til politikerne var det samme. Læg pres på KL.

- Vi vil gerne have, at vores lokale politikere lægger pres på arbejdsgiverne. For os handler det ikke bare om en simpel frokostpause, men at det er os, der skal betale velfærden. Det synes jeg, at man skal lade skatteborgerne om - eller spare, siger Mariette Svarre, der arbejder i økonomiafdelingen i Køge Kommune og et tillidsmandssuppleant.

Demonstrationen var arrangeret af 3F. Der deltog lokale repræsentanter for Danmarks Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Socialrådgiverforeningen, FOA, DJØF, BUPL og Dansk Sygeplejeråd.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk