31. oktober 2020
Jeg har det godt i maven over den beslutning, jeg har truffet, siger Mette Jorsø, der vil forlade Venstre, et parti hun har repræsenteret i Køge Byråd i 11 år. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Jeg har det godt i maven over den beslutning, jeg har truffet, siger Mette Jorsø, der vil forlade Venstre, et parti hun har repræsenteret i Køge Byråd i 11 år. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre-profil forlader partiet: Kritiserer ledelsesstil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre-profil forlader partiet: Kritiserer ledelsesstil
Køge - 25. juni 2020 kl. 09:26
Af Katrine Wied

Mette Jorsø har stået øverst på partiets liste. Hun har været både 1. viceborgmester, 2. viceborgmester og udvalgsformand i partiets navn. Men nu har den 45-årige Venstre-profil valgt at vende partiet ryggen. Beslutningen er truffet på baggrund af en frustration over spidskandidat og gruppeformand for Venstres byrådsgruppe, Ken Kristensens ageren.

arrow Læs også: Ken Kristensen: Jeg har sovet godt i nat

- Vi har haft en del konfrontationer om forskellige ting. Tonen er blevet rigtig hård, både indad til og udad til. Jeg er godt klar over, at vi sidder i opposition, og at vi også skal køre oppositionssager, men jeg kan ikke se mig selv i den retning, Ken Kristensen har sat. Jeg går for meget på kompromis med mig selv, siger Mette Jorsø, der har været medlem af Køge Byråd for Venstre i 11 år.

Magtkamp

Ken Kristensen blev valgt ind i Køge Byråd for første gang i 2017 og begyndte relativt hurtigt at gå efter at vippe Mette Jorsø af pinden på posten som Venstres spidskandidat i Køge Kommune. I februar 2019 overtog Ken Kristensen først posten som gruppeformand fra Mette Jorsø, og på et opstillingsmøde i marts 2019, blev han kåret som spidskandidat.

Mette Jorsø beholdt imidlertid sine poster i byrådet, blandt andet som medlem af det magtfulde økonomiudvalg, og har arbejdet der siden.

Men nu har Mette Jorsø fået nok af samarbejdet med Ken Kristensen.

- Desværre oplever jeg nu en manglende dialog og transparens i de beslutninger, der træffes i Venstres byrådsgruppe, efter at Ken Kristensen er blevet ny gruppeformand, siger hun.

For meget landspolitik

Mette Jorsø mener, at Venstre mangler fokus på lokale forhold i Køge.

- Det handler meget om kriminalitet, dem og os. Der er rigtig meget fokus på landspolitik. Jeg har lyst til at fordybe mig i det nære. Der sker så mange spændende ting i Køge stadigvæk. Selv om mange projekter er færdige, så kommer der stadig nye problemstillinger til. Det er vigtigere for mig, når jeg er valgt til et byråd frem for at fokusere på landspolitik, siger Mette Jorsø.

V svigtede Ünsal

Det har også gjort Mette Jorsø ubehageligt til mode at se, hvordan Venstre i sidste uge valgte at behandle Ali Ünsal, da han efter at være blevet beskyldt af Nye Borgerlige i Køge for at sympatisere med ISIS, anmeldte Nye Borgerliges spidskandidat til politiet for æreskrænkelse.

Her valgte Venstre blandt andet at sige nej til, at det billede, som kritikken af Ali Ünsal baserede sig på, kunne offentliggøres. Partiet ønskede, at der skulle så lidt offentlighed om sagen som muligt. Dermed svigtede partiets ledelse, herunder Ken Kristensen, en trofast partisoldat, mener Mette Jorsø.

- Jeg synes, at Ali har stået alene med den sag. Jeg havde håbet, at Venstre havde støttet op om ham og hans familie, som er demokratiske og valgt ind i foreninger. Den sag har været kørt for langt ud, siger Mette Jorsø.

- Alt det her handler om ordentlighed. Det er en ting, jeg meget går op i. Jeg synes ikke, der har været ordentlighed i et godt stykke tid. Det er ikke mig, siger hun.

Vil blive i politik

Men Mette Jorsøs exit fra Venstre er ikke det samme som et ønske om at sige farvel til politik. Derfor har hun også besluttet, at hun vil blive siddende på sine poster.

- Jeg er simpelthen for glad for politik. Jeg har tænkt om, det er mig, der mistet glæden. Men jeg har boet her altid, jeg er født på det gamle sygehus midt i byen. Jeg elsker Køge. Jeg synes, det er en sindssygt spændende retning, vi er på vej imod, at vi er en kommune, der vokser, og jeg synes, det er vildt spændende at være med til at udvikle den retning, der er sat og til at påvirke den, så vi stadig kan se, at det er vores Køge. Også selv om vi bygger nye bygninger rundt omkring, siger Mette Jorsø, som også håber på at genopstille til det kommende kommunalvalg til næste år.

- Hvordan det kommer til at ske, aner jeg intet som helst om. Jeg tager tingene i steps. Nu bliver jeg løsgænger i første omgang. Jeg har brug for at stå for mig selv lidt. Men lur mig, om ikke der kommer nogle snakke hen over sommeren, siger hun.

Mette Jorsø er ud over at være Køge Kommunes 2. viceborgmester, medlem af økonomiudvalget og klima- og planudvalget. Hun er en af tre repræsentanter for Køge Kommune i Køge Kysts bestyrelse, hun er medlem af bestyrelsen i KØS og i Køgefonden.

Mette Jorsø har været medlem af Køge Byråd siden 2009. I 2015 blev hun valgt som spidskandidat.

arrow Ærgerlig V-formand støtter Ken Kristensens linje
25. juni 2020 kl. 12:42 Opdateret: kl. 12:58
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk