16. oktober 2019
Steffen Slott Jørgensen på 20 år fra konkurrencen i Rusland. Foto: Presse, SkillsDenmark
Steffen Slott Jørgensen på 20 år fra konkurrencen i Rusland. Foto: Presse, SkillsDenmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VM for unge håndværkere viser fagets prestige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VM for unge håndværkere viser fagets prestige
Køge - 15. september 2019 kl. 13:03
Af Alexandra Mollerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Håndværkere fra hele verden var med i VM for unge håndværkere. Steffen Slott Jørgensen fra Borup var med og står tilbage med både lykkefølelse og en ringe præstation.

Med airshow, lys og fyrværkeri blev SkillsDenmarks landshold og hundredevis af andre unge håndværkere fra hele verden budt velkommen til forrige weekends VM for unge håndværkere, der blev afholdt i Kazan i Rusland. Velkomsten foregik på deres fodboldstadion, hvorefter selve konkurrencerne var i en hal på 76.000 kvadratmeter, som var bygget til formålet.

- Det var kæmpestort at være med. Det var langt større end jeg havde troet. Bare hele det område, der var lavet til os var stort, og da vi ankom var der flere tusinder af mennesker på stadion. Alt der kunne skrues op for, var der skruet op for, siger Steffen Slott Jørgensen.

Skadet finger

Steffen Slott Jørgensen er 20 år, fra Borup og er ved at uddanne sig til bygningssnedker på EUX i Roskilde, og så er han elev hos Hoffmann A/S i Næstved. Han havde ligesom alle de andre deltagere øvet sig på nogle specifikke teknikker hjemmefra, men til konkurrencen blev han overrasket med helt andre opgavetyper.

- Min præstation blev ikke så god, meget gik galt for mig. I første omgang blev det ikke den opgave, jeg havde håbet på og havde øvet, og så skulle vi tegne på en helt ny måde. Anden dag kørte jeg et stemmejern igennem min tommelfinger, så jeg kunne se knoglen, siger han.

Steffen Slott Jørgensen fik syet fingeren sammen og kom tilbage i konkurrencen, men efter kort tid begyndte skaden at gøre ham svimmel og dårlig. Så efter to dages træg præstation var det svært at komme ud med særligt mange point i sidste ende. Det til trods er han rejst hjem fra Rusland med en lykkesfølelse og sug i maven over at have været med.

- Man kan kun være med en gang i livet, så det er kæmpestort, at jeg kvalificerede mig til det. I de asiatiske lande er det endnu større. Hos dem får vinderen hus, pension og arbejde resten af livet. Både ejeren af Hyundai og Huawei er tidligere vindere af konkurrencen, siger Steffen Slott Jørgensen.

Hyldets til håndværkerfaget

Det betyder derudover rigtig meget for Steffen Slott Jørgensen, at håndværkerfagene bliver hyldet på den måde. For der mangler i det hele taget en positiv tilgang til det at blive håndværker. På hans folkeskole var der kun fire ud af cirka 70 elever, der valgte at blive håndværker, hvilket er en beslutning, der er taget på uoplyst grundlag, mener han.

- Vi blev kun sat op til, at man skulle gå i gymnasiet. Den eneste intro vi havde til håndværkeruddannelser var, da vi havde sløjd i fjerde klasse. Men der skal jo være håndværkere, og det har man så pludselig fundet ud af nu, hvor de mangler, siger han.

Steffen Slott Jørgensen fik først øjnene op for håndværk, da han begyndte på efterskole, hvor de præsenterede ham for blandt andet EUX-uddannelserne. Han mener også, at en af fejlene i den nye introduktion til håndværkeruddannelserne er, at folkeskoleeleverne ofte besøger de håndværkeruddannelser, hvor der sidder for mange elever, der egentlig ikke gider gå i skole.

- Det inspirerer ingen til at blive håndværker ved at besøge et klasselokale med en masse lade elever. Det har været meget bedre, når de eksempelvis tager folkeskoleeleverne med til Danmarks Mesterskabet for unge på erhvervsuddannelserne, for der ser de nogle dedikerede og dygtige elever, siger Steffen Slott Jørgensen.

Hans uddannelse som bygningssnedker tager 4 år og tre måneder. Han mangler lidt over et år af sin uddannelse, inden han kan kalde sig færdiguddannet og voksen.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk