

Se billedserie
Det var et lysskær på himlen, som vakte en politipatruljes opmærksomhed ved midnat natten til torsdag. Dermed opdagede betjentene en brand i et kolonihavehus på Astersstien i Køge.
- Under kørsel kan patruljen se et usædvanligt lys op mod himlen og bliver nysgerrige på, hvad det er og finder et kolonihavehus med ild i, fortæller pressetalsmand Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Patruljen får slået alarm og tilkaldt brandvæsnet, som slukker branden.
- Branden udvikler lidt røg, som driver ud over jernbanen. Derfor må vi også have fat i DSB, så de komme få S-tog og regionaltog til at køre lidt langsommere forbi, siger Martin Bjerregaard.
Med hjælp fra bestyrelsen i kolonihaveforeningen fik politiet fundet frem til ejerne af kolonihavehuset.
- Det er en mand og en kvinde, der bor i Køge ikke så langt fra. Men de var ikke til stede i kolonihavehuset og dermed er der ingen mennesker, der er kommet til skade i branden, siger Martin Bjerregaard.
Politiet mener, at branden kan være opstået i køleskabet eller de elektriske installationer i forbindelse med køleskabet.
- Branden opstod der, hvor der stod et køleskab, men om det er køleskabet eller et svigt i en elektisk installation, er det nu vores opgave at finde ud af, sigert Martin Bjerregaard.
Det hjørne, hvor køleskabet stod, er udbrændt. I resten af huset er der indvendige sodskaber.
- Men det meste af huset blev reddet, fortæller Martin Bjerregaard.
Branden blev opdaget klokken 00.10 natten til torsdag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her