De overordnede rammer for kommunens jobindsatser i 2021 er for længst udstukket fra beskæftigelsesministeriet, og nu skal Køge Byråd så supplere op med egne lokalpolitiske visioner. Tirsdag aften skal beskæftigelsesplanen for 2021 således godkendes på årets første byrådsmøde.

Og årets plan vil rumme en lang række visioner, der spænder fra mere værdig sagsbehandling til ønsker om mere og bedre opkvalificering til de ledige samt et fokus på borgere med vekslende jobtilknytning og tilbagevendende offentlig forsørgelse. Det fremgår af den 18 sider lange plan, som er blevet til i et samarbejde mellem kommunens jobcenter og ungecenter, der hvert år har til at ansvar at udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års indsatser.

En anden faktor, der kommer i spil i den nye plan, er en ny reform om forenklet beskæftigelsesindsats, som trådte i kraft i 2020. Denne reform har ifølge sagsfremstillingen til morgendagens byrådsmødet »givet mere frihed til kommunerne til at tilrettelægge borgernes kontakt med jobcenteret og med færre proceskrav og større vægt på effekterne.«

Til forskel fra andre års planer er 2021-udgaven selvsagt præget af coronapandemien og dens på nogle områder ukendte konsekvenser.

Køge Kommune ser imidlertid - i hvert fald foreløbig - ud til at være sluppet en anelse mere nådigt end andre kommuner, i den forstand at ledigheden fortsat ligger under landsgennemsnittet. Hvilket den har gjort siden 2015.

Men tallene er endnu foreløbige, om end det er en kendsgerning, at arbejdsløsheden også er steget lokalt. Ifølge fremskrivninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering steg bruttoledigheden fra 2019 til 2020 med godt to procentpoint fra knap tre til fem procent. Fremskrivningerne peger desuden på, at ledigheden igen vil falde til lidt under fire procent for 2021, men dette er selvsagt et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed.

Køge Kommune ventes imidlertid igen at være under landsgennemsnittet for bruttoledighedsprocenten, som ifølge beregningerne vil ligge på omkring 4,5 procent i indeværende år.

Det er desuden velkendt, at coronakrisen har ramt forskellige brancher og fag meget forskelligt, og mens bygge- og anlægsbranchen oplever stor efterspørgsel og mangel på arbejdskraft, er servicebranchen væsentligt hårdere ramt. Netop dette bruges som afsæt i årets beskæftigelsesplan, hvor man i planen skriver, at »det er en vigtig arbejdsmarkedspolitisk opgave at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft til de erhverv, der efterspørger arbejdskraft eller med potentielt gode jobmuligheder. Dette skal i høj grad ske gennem opkvalificering og kompetenceløft til ufaglærte og til faglærte i med forældede uddannelser.«