1. december 2020
Melissa og Cecilie er glade for, at de kan få vist deres varer frem som her til onsdagens torvedag på Køge Torv. Foto: FGU
Melissa og Cecilie er glade for, at de kan få vist deres varer frem som her til onsdagens torvedag på Køge Torv. Foto: FGU
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trodser corona: Juleproduktionen er i fuld gang blandt eleverne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trodser corona: Juleproduktionen er i fuld gang blandt eleverne
Opdateret 19. november 2020 kl. 10:04
Køge - 19. november 2020 kl. 10:00
Af Lars Andersen

I en tid med forsamlingsforbud må FGU-skolen på Klemmenstrupgård tænke i alternative baner, når det gælder salget af de varer, som eleverne har produceret gennem skoleåret på skolens værksteder.

I stedet for at samle salget ved et åbent-hus-arrangement, der sædvanligvis tiltrækker op mod 1000 besøgende, så bliver årets julesalg spredt ud med åbningstid alle hverdage i skolens butik og gartneri og til torvedage alle onsdage på Køge Torv - i det omfang vejret tillader det). Derudover har man som altid mulighed for at kontakte skolen, hvis man vil gøre en bestilling. Det skriver skolen i en pressemeddelelse.

- Corona eller ej så skal vores elever have mulighed for at vise alt det frem, de har produceret gennem året, siger afdelingschef Anders Bentsen-Bøhm.

- Som noget nyt har vi lavet et produktgalleri på vores hjemmeside, så man hjemmefra kan se eksempler på elevernes produktioner og efterfølgende besøge skolens butik og gartneri eller møde eleverne til torvedag på Køge Torv, hvis der er julevarer, der frister.

Fint at kunne glæde andre
Cecilie og Melissa går begge på FGU-skolen som elever på produktionsgrunduddannelsen (PGU). De er tilknyttet værkstedslinjen »Handel & Kundeservice« og er med til selv at producere og sælge varer, så de er glade for, at der er fundet et alternativ til det åbent-hus-arrangement, der normalt udgør et højdepunkt på skoleåret.

- Jeg er rigtig glad for, at vi har fundet en alternativ måde at sælge vores varer på, nu hvor Åbent Hus desværre er aflyst. Det er meget sjovere at producere varer, som andre kan se værdi i og få glæde af frem for bare at producere for ens egen skyld, fortæller Cecilie.

- Ja, og så er det sjovt at stå her på torvet og sælge varer, selvom det er koldt. Det giver et rigtig godt sammenhold, supplerer Melissa.

Salget af elevproducerede varer tjener dels et pædagogisk sigte for de elever, der tager en produktionsgrunduddannelse (PGU), hvor fokus ligger på helhedsorienteret og praksisbaseret undervisning.

Dels er salg af egenproduktioner beskrevet i den FGU-lov, som FGU Midt- og Østsjælland er forpligtet på at efterleve, og det sker naturligvis på vilkår, der ikke giver det lokale erhvervsliv urimelig konkurrence, understreger skolen.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk