25. juni 2019
Da de personlige stemmetal for Sjællands Storkreds endegyldigt blev talt op torsdag eftermiddag, lå det unge konservative håb Mads Andersen fra Køge blot 327 stemmer bag partikollegaen og folketingspolitikeren Brigitte Klintskov Jerkel. Hun snupper derfor det andet konservative mandat, mens Naser Khader tager det første på Sjælland. Foto: Kim Rasmussen
Da de personlige stemmetal for Sjællands Storkreds endegyldigt blev talt op torsdag eftermiddag, lå det unge konservative håb Mads Andersen fra Køge blot 327 stemmer bag partikollegaen og folketingspolitikeren Brigitte Klintskov Jerkel. Hun snupper derfor det andet konservative mandat, mens Naser Khader tager det første på Sjælland. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trods kanonvalg: Knebent nederlag til ungt K-håb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods kanonvalg: Knebent nederlag til ungt K-håb
Køge - 06. juni 2019 kl. 16:45
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

30-årige Mads Andersen blev for et par år siden udnævnt til ét af Det Konservative Folkepartis unge håb, og onsdag var han første gang på stemmesedlen ved Folketingsvalget.

Det blev lige ved og næsten for byrådspolitikeren fra Køge, der er født og opvokset på Stevns, og som var opstillet i både Køge-, Faxe- og Næstvedkredsene. Med et bragende flot førstegangsvalg høstede han 3.158 personlige stemmer. Dermed var han 327 stemmer efter folketingspolitikeren Brigitte Klintskov Jerkel fra Greve, som nu tager det andet konservative mandat i Sjællands Storkreds, mens Naser Khader snupper det første.

Omkring klokken 16.30 torsdag eftermiddag måtte Mads Andersen sande, at han ikke skulle opnå valg denne gang.

Mads Andersen kan imidlertid se tilbage på en succesfuld valgkamp, hvor mange har lært hans navn og politiske visioner at kende.

- Lige nu er jeg selvfølgelig lidt bombet, for det var tæt på. Jeg vil måske kunne fejre det lidt senere, for det var et flot resultat, og jeg fik knap 700 stemmer flere, end jeg havde håbet på. Men jeg skal lige sluge det nu, siger han til Sjællandske Medier og uddyber:

- Bundlinjen er, at vi i partiet har fået et rigtig, rigtig flot valg, både landsdækkende og her i regionen. Det er jeg stolt af, ligesom jeg er stolt af mit personlige valg, siger Mads Andersen.

Han agter afgjort at give den et nyt forsøg igen ved næste valg. Indtil det handler det om at fokusere på både det civile job som senior projektudvikler hos Lidl samt på kommunalpolitikken i Køge.

- Jeg har heldigvis verdens bedste job med verdens bedste kolleger, så jeg skal ikke ud at lave noget om på den front. Samtidig er jeg meget glad for byrådsarbejdet, og der er mange ting, som jeg som skoleudvalgsformand gerne vil være med til at køre i mål, siger han til Sjællandske Medier.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk