21. juni 2021
Der er stor økonomisk risiko forbundet med at lempe i betalingsparkeringsordningen, lyder juridisk vurdering, som nu sender byrådet i tænkeboks. Venstre er imidlertid klar til at tage kampen, mens S og K foreløbig er mere tøvende. Foto: Kenn Thomsen
Der er stor økonomisk risiko forbundet med at lempe i betalingsparkeringsordningen, lyder juridisk vurdering, som nu sender byrådet i tænkeboks. Venstre er imidlertid klar til at tage kampen, mens S og K foreløbig er mere tøvende. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trods advarsel fra jurist: V vil have gratis juleparkering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Trods advarsel fra jurist: V vil have gratis juleparkering
Køge - 15. november 2019 kl. 13:28
Af Katrine Wied og Anders Fallesen

Der er efterhånden skrevet et uoverskueligt stort antal kapitler i sagen om betalingsparkeringen i Køge, og forleden tog sagen en ny drejning.

arrow Læs også: Ingen udsigt til mere gratis parkering efter frifindelse

For knap halvanden uge siden indførte udviklervirksomheden Agat Ejendomme (tidligere TK Development, red.) fire timers gratis parkering året ud i det privatejede p-hus ved Køge Station. Det fik flere forundrede byrådspolitikere til at spørge, om dette så betød, at kommunen ligeledes kunne lempe på sin del af betalingsparkeringen, uden at det skulle få juridiske konsekvenser.

Svaret er umiddelbart nej, fortæller Erik Swiatek (S), formand for Teknik- og Ejendomsudvalget. Kommunens husjurist har således anbefalet, at man ikke følger trop og giver fire timers gratis parkering året ud, konstaterer Swiatek, som drøftede sagen med sit udvalg i går.

- Det er en rådden situation, hvor vi er blevet taget på sengekanten, fordi vi ikke blev orienteret om, at de indførte fire timers gratis parkering. Vi har derfor ikke haft tid til at undersøge perspektiverne i det, og derfor farer vi lidt rundt som fluer i en flaske. Jeg kan da godt forstå, hvis handelslivet tænker, hvad det er for nogle tosser henne på rådhuset, siger Erik Swiatek.

Tabte indtægter

Som udvalgsformand er hans holdning, at det er ikke er juridisk forsvarligt at begynde lempe på betalingsparkeringen i forhold til den indgåede aftale om betalingsparkeringsordningen, men han vil dog afvente endelig stillingtagen, til han har drøftet spørgsmålet med sit parti.

Erik Swiatek fortæller desuden, at et regnestykke fra forvaltningen viser, at Køge Kommune ville miste 335.000 kroner i tabte indtægter ved at gøre betalingsparkeringen gratis i fire timer året ud. Dertil kommer et ukendt beløb i udgifter til ændring af indstillinger i parkeringsautomaterne samt ændringerne hos de fem udbydere af parkerings-apps, som kommunen anvender.

- Og så er der også hele aspektet med parkeringslicenserne, som folk jo har betalt for. Skal de have pengene tilbage, vil det også koste et ukendt beløb, siger Erik Swiatek.

Flemming Christensen (K) skal drøfte spørgsmålet med sine partifæller hen over weekenden, og han vil ikke allerede nu løfte sløret for, hvad han mener vil være det rette skridt.

- Som udgangspunkt var og er vores holdning, at vi skal gøre, hvad vi kan for at imødekomme Køge Handel. Og det vil vi gå langt for at gøre. Men vi er nødt til at kende de eventuelle juridiske konsekvenser først, siger han og fortsætter:

- De private aktører kan i princippet gøre, hvad de har lyst til. Men vi er nødt til at være helt skarpe på juraen for ikke at skyde os selv i foden.

Flemming Christensen håber desuden på, at Økonomiudvalget kan få en orientering om sagen på tirsdagens møde, da alle byrådspartierne er repræsenteret her, og da det vil være klædeligt, at alle får indsigt i spørgsmålet, pointerer han.

V: Kæmp for handelslivet

Venstres gruppeformand Ken Kristensen er parat til at følge Agats beslutning om fire timers gratis parkering i p-huset ved Strædet, så der også er fire timers gratis parkering i resten af byen frem til nytår.

- Det er helt skævt det her, siger han.

- Jeg kan ikke stå på mål på det over for detailhandlen. Det er ikke rimeligt, at nogle butikker har én slags vilkår, og andre butikker har nogle andre vilkår. Jeg mener, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at vi også i Køge Kommune kan give gratis parkering, indtil julen er ovre, siger Ken Kristensen.

Det bekymrer ham heller ikke, at det vil koste kommunen i mistede indtægter fra parkering.

- Det mener jeg sagtens, at vi kan leve med, for staten tager alligevel 70 procent af dem.

Han er derfor stemt for, at man indkalder Teknik- og Ejendomsudvalget igen for at træffe beslutningen.

Tag den juridiske kamp

Ken Kristensen er også parat til at gennemføre beslutningen om fire timers gratis parkering i hele byen, selv om kommunens jurister vurderer, at det kan være ansvarspådragende for politikerne personligt.

- Jeg tager det alvorligt, når vores jurister siger, at det er ansvarspådragende, og der skal meget til at gå imod en jurist. Det nemmeste ville være at sige, at det kan vi ikke gøre. Men for mig handler det ikke om, hvad der er nemmest, men om hvad der er rigtigt, siger Ken Kristensen og kalder parkeringen en speget sag.

- Hver eneste gang du har med juraens verden at gøre, så kan man være i gråzoner, hvor man kan argumentere for begge sider. Derfor lander sager nogle gange hos domstole. Sagerne om betalingsparkering er mere røgede, end de er spegede. De aftaler, der er lavet på tværs, er et miskmask, der involverer flere parter end bare to, siger han.

Erik Swiatek er ikke umiddelbart villig til at gå ned ad hårdt-mod-hårdt-vejen. Han afventer derimod drøftelsen med sit eget parti, ligesom han vil afvente, om der er behov for at afholde et ekstraordinært politisk møde om sagen. Dertil kommer, at partier, der ønsker at tage kampen op og lempe betalingsparkeringen, er blevet bedt om at komme med bud på finansieringen, tilføjer han.

arrow Afdæmpet glæde efter p-frifindelse: - Store summer er på spil
21. november 2020 kl. 06:04 Opdateret: kl. 15:44
arrow Sådan udviklede skandalen om betalingsparkering sig
20. november 2020 kl. 19:41 Opdateret: kl. 19:41
arrow Afgørelse i p-krig: Sådan endte sagen
20. november 2020 kl. 10:19 Opdateret: kl. 10:19
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk