3. juni 2020
Med tre indbrud på mindre end to år har en borger i Lidemark fået stjålet haveredskaber og værktøj for omkring 100.000 kroner i nyværdi. Nu har han dog endelig fået sin stjålne havefræser tilbage. Men han håber, at sager som hans vil blive prioriteret højere af politiet i fremtiden. DAGBLADET skrev om sagen første gang den 1. februar i år.
Med tre indbrud på mindre end to år har en borger i Lidemark fået stjålet haveredskaber og værktøj for omkring 100.000 kroner i nyværdi. Nu har han dog endelig fået sin stjålne havefræser tilbage. Men han håber, at sager som hans vil blive prioriteret højere af politiet i fremtiden. DAGBLADET skrev om sagen første gang den 1. februar i år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To år efter indbrud: Nu får han endelig sin havefræser tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To år efter indbrud: Nu får han endelig sin havefræser tilbage
Køge - 10. april 2020 kl. 06:32
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med tre indbrud på mindre end to år har en borger i Lidemark mærket magtesløsheden på egen krop.

Han har fået stjålet alt fra en stor havefræser til motorsave, værktøj, 50 liter dieselolie og sågar et par gummistøvler.

Manden, hvis navn og adresse er DAGBLADET bekendt, ønsker ikke at stå frem i spalterne, da han har på fornemmelsen, at nogen målrettet har gået efter at begå indbrud hos ham og hos andre i området.

Ved de tre indbrud i borgerens hjem fra maj 2018 og frem til december 2019 er der blevet stjålet redskaber for i omegnen af 100.000 kroner, fortæller han.

Nu er der imidlertid endelig lidt godt nyt til borgeren, som i sidste uge kunne købe sin stjålne havefræser tilbage af sit forsikringsselskab.. Havefræseren blev stjålet tilbage ved det første indbrud i maj 2018 og havde en værdi fra ny på 30.000 kroner, men nogle år på bagen, forklarer han.

For et par måneder siden dukkede havefræseren pludselig op på dba.dk. Det fik manden til at henvende sig til politiet med beskeden om, at hans stjålne havefræser nu var til salg hos Den Blå Avis.

Efter en rum tid meldte ordensmagten så tilbage, at man var i besiddelse af fræseren, som borgeren så kunne købe tilbage fra sit forsikringsselskab og afhente hos politiet.

- Men jeg ved desværre ikke noget om, hvorvidt manden i Slagelse (som havde sat den stjålne havefræser til salg, red.) er blevet sigtet for tyveri eller hæleri, siger han.

- Nu har jeg prøvet at gardere mig mod flere indbrud ved at sætte videokameraer op, og generelt har jeg ikke ret meget af værdi stående dernede mere. Havefræseren står på en anden adresse, og det har været nogle mærkelige småting som gummistøvler og 50 liter dieseolie, der er blevet stjålet ved de seneste indbrud, siger borgeren, der har ærgret sig over det, som han oplever som tøven fra politiet i sagen.

Ved det seneste indbrud i december blev sagen henlagt samme dag. Da nærværende avis dengang spurgte politiet, hvordan man prioriterer i sådanne sager, lød svaret fra kommunikationsafdelingen:

- Når der er tale om indbrud i et udhus eller lignende, som det er her, så sender vi som udgangspunkt ikke en patrulje ud til stedet. Det sker kun, hvis der er tale om helt særlige forhold - for eksempel tyveri af store værdier eller meget tydelige spor.

Adspurgt til, at politiet omvendt sender en patrulje ud til indbrud i et privat hjem, hvor der måske kun er stjålet en bærbar computer til 2-3.000 kroner, var svaret:

- Ja, for det står ganske enkelt i vores detailforeskrifter. Et indbrud i et privat hjem anses for en større krænkelse, og vi har ganske enkelt ikke ressourcer til at rykke ud til alle indbrud, og derfor har vi klare regler for, hvordan vi skal prioritere. Det er også derfor, at anmeldere - som for eksempel i det her nævnte tilfælde - kan få en skrivelse allerede samme dag om, at sagen er afsluttet, for så undgår vi at have en stor pukkel med uafsluttede sager, lød svaret.

Borgeren i Lidemark vil nu se fremad, men han håber alligevel, at ordensmagten vil søge at prioritere sager som hans endnu højere:

- Min nabo, der bor inde i skoven, og som man ikke bare lige uden kendskab finder frem til, har haft indbrud og fået stjålet haveredskaber og værktøj. Kirken har fået stjålet diverse haveredskaber. Kosterne fra alle indbruddene beløber sig til mere end et par hundrede tusinde kroner. Jeg tænker da, at det på et eller andet tidspunkt må få relevans, når beløbene er så store, bare i vores område, siger han.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk