17. november 2018
Tirsdag var den 42-årige mand fra Herfølge på anklagebænken i Retten i Roskilde. Her afviste han, at han vidst at de millioner af kroner, han transporterede rundt med fly og bil i Europa, stammede fra hashhandel. Foto: Katrine Wied
Tirsdag var den 42-årige mand fra Herfølge på anklagebænken i Retten i Roskilde. Her afviste han, at han vidst at de millioner af kroner, han transporterede rundt med fly og bil i Europa, stammede fra hashhandel. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tiltalt for hashhandel: Det hele handlede bare om telefoner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tiltalt for hashhandel: Det hele handlede bare om telefoner
Køge - 09. november 2017 kl. 06:04
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om han har transporteret millioner af kroner i kontanter til flere lande i Europa, afviste den 42-årige tiltalte, at han vidste, at pengene stammede fra hashhandel.

arrow Læs også: Fire års fængsel: Kurér dømt for transport af hashformue

Det forklarede han, da han endelig kunne sætte sig i vidneskranken i den store retssal 1 i Retten i Roskilde, efter at hans hustru, en 39-årig kvinde, er blevet afhørt i halvanden dag, skriver DAGBLADET Køge.

Den 42-årige mand fra Herfølge er tiltalt for at have bistået Andreas Redding, der er idømt syv års fængsel i sagen, med at indsmugle i alt 1085 kilo hash til Danmark og Norge. Ifølge anklageskriftet var den 42-årige mands rolle primært at transportere million-fortjenesten fra hashhandlen og levere aflytnings-sikrede BlackBerry-telefoner til samarbejdepartnere, leverandører og kunder i Danmark, Norge og Polen.

I foreløbig halvanden dag har anklager Mette Fladkjær afspillet og fremvist materiale fra en massiv efterforskning. Det gælder rumaflytninger fra den 42-årige mand og den 39-årige kvindes hjem i Herfølge, telefonaflytninger, billeder af deres bil på danske motorveje og i Rødbyhavn Færgeleje.

Anklageren har også vist utallige billeder, som politiet har optaget, mens de skyggede manden i Danmark, Norge og Sverige og var vidne til, at den 42-årige med en rød rygsæk som kendetegn mødtes med andre mænd og afhentede kontanter i plastikposer. Beløb på mellem 60.000 kroner og 390.000 euro, svarende til 2,7 millioner danske kroner.

For eksempel fremlagde anklageren billeder, som var taget af politiet i Københavns Lufthavn den 22. november 2016. Her var den 42-årige mand på vej til Malaga, hvor han skulle mødes med Andreas Redding, der bor i Stege på Møn, men opholder sig en stor del af tiden i Sydspanien.

Med på rejsen havde den 42-årige mand en trolleykuffert, som han afleverede ved chek-in skranken. Hvad han ikke vidste var, at politiet fulgte ham og stod klar til at ransage kufferten, så snart den var kommet ind i bagområdet i lufthavnen. På de billeder, der blev fremvist i retten, kunne man derfor se, hvordan der skjult i ugeblade og gemt under en ternet skovmandsskjorte befandt sig enorme summer af penge. Pengene var vakuumpakket, som de ifølge politiet altid blev, så de fyldte minimalt. I kufferten lå fire sådanne bundter med sedler. I to af pakkerne var der 300.000 kroner og i to af pakkerne var der 100.000 kroner. I den 42-årige mands kuffert befandt sig således 800.000 kroner i kontanter. Men da politiet havde foto-dokumenteret pengene, lagde de dem pænt tilbage i kufferten, som de lå før, og lagde den tilbage på bagagebåndet, så de kunne følge transporten og den 42-årige videre på rejsen.

Men da anklageren spurgte den 42-årige mand i retten, afviste han imidlertid, at han vidste, at de mange penge stammede fra hashhandel.

En anden opgave, som Redding stillede den 42-årige mand, var at levere BlackBerry mobiltelefoner til kunder i både Danmark og udlandet.

Ud over, at BlackBerry er kendt som de sværeste telefoner at aflytte, var disse telefoner udstyret med et program, som gjorde dem ekstra sikre. Men det gav ikke den 42-årige mistanke om, at de skulle bruges til noget kriminelt.

- Andreas fortalte, at telefonerne var specialbyggede mod industrispionage, forklarede den 42-årige, der også havde til opgave at instruere kunderne i, hvordan de brugte telefonerne, så det ikke kunne spores eller aflyttes.

Det var først mod slutningen af 2016, kort før både han, hans hustru og Andreas Redding den 7. december blev anholdt, at han opdagede, at pengene stammede fra hashhandel, fortalte han.

arrow Bagmand: Kurér vidste godt det handlede om hash
10. november 2017 kl. 13:49 Opdateret: kl. 11:58
arrow Militærriffel lå vakuumpakket under gulvbrædderne
09. november 2017 kl. 17:23 Opdateret: kl. 17:23
arrow Kvinde smed brev ud af fængselsvindue: Mor og far skulle skjule penge
08. november 2017 kl. 18:26 Opdateret: kl. 18:31

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk