16. december 2017
Køgenserne oplevede i juli en af landets koldeste, vådeste og mindst solrige måneder. Foto: Elmer Madsen
Køgenserne oplevede i juli en af landets koldeste, vådeste og mindst solrige måneder. Foto: Elmer Madsen
Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Surt og vådt: Køge havde landets tredjedårligste sommervejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Surt og vådt: Køge havde landets tredjedårligste sommervejr
Køge - 13. august 2017 kl. 06:03
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Synes du også, at vejret i juli var mere end bare almindelig dårligt? Så er du sikkert ikke den eneste. Ifølge DMI var juli-vejret i Køge Kommune nemlig det tredjedårligste af alle landets kommuner.

DMI har kigget på tre forskellige parametre: Temperatur, nedbør og solskinstimer. Den samlede score for de tre kategorier placerer Køge på en 96. plads ud af landets 98 kommuner, hvor Samsø havde det flotteste vejr og Ikast-Brande det kedeligste.

Dykker man ned i de våde tal, så kan man se, at vores kommune var et af de områder, som fik aller mest regn i juli. Hele 99,6 millimeter blev det til, kun overgået af syv andre kommuner. Og mens regnen væltede ned, så var temperaturen heller ikke lige til en hyggelig og varm tur på Nordstranden.

15,6 grader var gennemsnitstemperaturen i Køge for juli, som på det punkt også placerer kommunen i den dårlige ende af varme-skalaen.

Selvom måneden både var våd og kold, så kunne man godt befinde sig i øjeblikke, hvor solen skinnede løs på Torvets brosten. Men sammenlignet med andre kommuner, så var Køge langt fra det bedste sted at være, når det kom til solskinstimer.

182,5 timer blev det til i juli - et godt stykke efter de mest solrige kommuner, som måske ikke så overraskende talte Samsø, Bornholm og Læsø. Noget kunne tyde på, at august bliver en lidt bedre måned, hvad angår danskernes mest populære samtaleemne, men vejret kan som sagt hurtigt ændre sig.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk