24. maj 2019
- Det er bunden opgave, fordi vi også skal bidrage til at finde de 55 mio. kr., som kommunen samlet set skal spare i 2020, siger udvalgsformand Bent Sten Andersen (DF).
gallery icon

Se billedserie

- Det er bunden opgave, fordi vi også skal bidrage til at finde de 55 mio. kr., som kommunen samlet set skal spare i 2020, siger udvalgsformand Bent Sten Andersen (DF).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sunde ældre skal koste mindre - syge skal hjem fra sygehuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sunde ældre skal koste mindre - syge skal hjem fra sygehuset
Køge - 14. maj 2019 kl. 10:31
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På det seneste møde i Ældre- og Sundhedsudvalget viste den seneste budgetopfølgning, at budgettet bliver holdt, hvilket er første gang i en længere årrække, hvor området ofte har været ramt af store budgetoverskridelser med millionbesparelser til følge.

Men på trods af, at der nu tilsyneladende er kommet styr på økonomien, så har udvalget på sit seneste møde behandlet en række såkaldte »budgetanalyser«, der er et andet ord for spareforslag.

- VI har jo lige som de øvrige udvalg fået en bunden opgave, fordi kommunen samlet skal spare 55 mio. kr., forklarer formand for Ældre og Sundhedsudvalget, Bent Sten Andersen (DF).

Derfor lægger Velfærdsforvaltningen op til, at der skal spares omkring 11 mio. kr. i 2020 på ældre- og sundhedsområdet.

Den største besparelse kan hentes i forhold til de såkaldte liggedage, som er de dage hvor en færdigbehandlet patient bliver liggende på hospitalet inden hjemsendelse.

I 2017 hævede sygehusene priserne for liggedage betragteligt, og det har fået Køge Kommune til at indføre en målrettet indsats med tilbud om massiv støtte eget hjem eller på en rehabiliteringsplads.

I første halvdel af 2018 var den kommunale udgift til liggedage på 3,7 mio. kr., mens den i anden halvdel af året var faldet til kun 300.000 kr.

Her skriver forvaltningen: »I 2019 og 2020 fortsætter indsatsen med massiv indsats i eget hjem og og i Rehabiliteringscenter. Udgifterne til liggedage forventes derfor nedbragt med 4 mio. kr. Hertil modregnes et øget plejebehov i hjemmeplejen, svarende til omkring 1,8 mio. kr., hvilket indebærer en årlig besparelse på 2,2 mio. kr.«.

Samtidig foreslår forvaltningen, at indsatsen styrkes yderligere i den syges eget hjem, så man spare på antallet af rehabiliteringspladser: »Det foreslås derfor alene at åbne 15 af de 30 rehabiliteringspladser. Med et budget på 18,1 mio. kr. for 32 pladser vil en åbning af 15 rehabiliteringspladser frigive 9,2 mio. kr. Hertil modregnes et øget plejebehov i hjemmeplejen svarende til omkring 2,3 mio. kr., hvilket indebærer en samlet årlig besparelse på 6,9 mio. kr.«.

Velfærdsforvaltningen MED-udvalg har kommenteret forslaget: »Strategien om, at flere ældre- og syge borgere skal have hjælp i eget hjem frem for på sygehus eller rehabiliteringspladser stiller krav om fleksibilitet og tilførsel af midler til de arbejdspladser, der vil opleve en stigning i opgaver - især når der er tale om nye borgere«.

Forvaltningen har også kigget på begrebet »Sund aldring«, der tager udgangspunkt i, at de ældre borgere dels levere længere og dels er sundere end tidligere.

Stiger befolkningens middellevealder fra f.eks. 85 år til 90 år, vil den alder, hvor borgerne gennemsnitligt får behov for kommunal pleje, også kunne forventes at udskydes med fem år. Denne udskydelse af udgifterne kaldes »sund aldring«. Sund aldring kan også opfattes som en reduktion i udgifterne på alle alderstrin, som følge af et generelt forbedret funktionsniveau, forklarer forvaltningen i analysen.

På den baggrund konkluderer forvaltningen: »en "normal" fremskrivning af budgettet ekskl. »Sund aldring«, viser at udgifterne i 2020 er på 386,8 mio. kr., mens ved korrektion for »Sund aldring« er udgifterne på 385,5 mio. kroner, svarende til en budgetbesparelse på 1,2 mio. kr. i 2020, som også udmøntes i overslagsårene«.

Medlemmerne af MED-udvalget er imidlertid ikke begejstrede: »Medarbejderne oplever en stor tilgang af ældre med behov for hjælp og pleje og er skeptiske overfor en meget positiv tilgang til »Sund aldring«. Det er svært at gennemskue de personalemæssige konsekvenser ved analysen«.

- Her er jeg helt på linje med medarbejderne. De forskellige analyser er alt for usikre til at vi kan konkludere noget endegyldigt, siger Bent Sten Andersen.

- Desuden er Køge en gammel industrikommune, så vi har mange ældre borgere, der både nu og fremadrettet har brug for den nødvendige hjælp.

Endelig peger Velfærdsforvaltningen på, at der kan spares penge ved at ændre på den planlagte udbygning af plejehjemsboliger.

En ny analyse fra Kommunernes Landsforening viser et lavere behov for plejehjemsboliger end Køge Kommunes egen analyse, og det kan give en økonomisk gevinst, hvis man dels udskyder det planlagte nybyggeri i Køge Nord til efter 2024og dels udnytter nogle »sovende« pladser, som forvaltningen kalder det: »Dette indebærer, at 15 pladser på Stationspladsen, som endnu ikke er taget i brug, åbnes som plejeboliger i 2021, mens 18 lukkede pladser på Nørremarken Plejehjem genåbnes i 2023, samt at Sandmarksbo bibeholdes«.

Det vil give en besparelser i forhold til nuværende budget på 1,6 mio. kr. i 2020 og på hele 11,6 mio. kr. i 2024.

- Vi er nødt til at balancere ventelisterne mellem »den perfekte verden« og den virkelig verdens økonomi, siger Bent Sten Andersen.

- Derfor er vil lidt afventende lige nu, for vi skal under ingen omstændigheder ende med en overkapacitet af plejeboliger.

Ældre- og Sundhedsudvalget har som nævnt behandlet de forskellige budgetanalyser, som nu er sendt i høring hos Seniorrådet, Udsatterådet og Handicaprådet samt MED-systemet med henblik på, at udvalget kan træffe en endelig beslutning på sit næste møde den 4. juni.

Seniorrådet har på sine seneste møder udtrykt sig meget tydeligt omkring behovet for flere plejehjemsboliger og direkte opfordret Ældre- og Sundhedsudvalget til omgående at sætte gang i det planlagte nybyggeri.

- Det er jeg helt med på, men som sagt så holder vi lige vejret og følger nøje med i, hvordan ventelisterne udvikler sig, slår udvalgsformanden fast.

- Foreløbig går det jo den rigtige vej efter åbningen af de nye plejeboliger i køge Nord.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk