3. juni 2020
En 17-årig mand fra Greve blev skudt i ryggen den 21. januar på Karlemosevej i Køge. Fire mænd på 19, 20, 27 og 30 år er sigtet for drabsforsøg i sagen. Foto: Presse-fotos.dk
En 17-årig mand fra Greve blev skudt i ryggen den 21. januar på Karlemosevej i Køge. Fire mænd på 19, 20, 27 og 30 år er sigtet for drabsforsøg i sagen. Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skyderi: Fire sigtede forbliver bag tremmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skyderi: Fire sigtede forbliver bag tremmer
Køge - 27. marts 2020 kl. 15:11
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fire mænd, der er sigtet i skudsagen fra Karlemoseparken, skal blive siddende i varetægtsfængsel i en måned endnu. Det afgør Retten i Roskilde.

Den første varetægtsfængsling udløb den 26. marts, hvor der via videolink torsdag blev holdt et nyt retsmøde om fristforlængelse. Her blev tre af de sigtede fremstillet. Den fjerde havde frivilligt sagt ja til at blive siddende bag tremmer. Alle fire skal nu sidde fire uger længere frem til den 23. april.

De fire mænd er 19, 20, 27 og 30 år gamle. De er alle sigtet for at stå bag skyderiet på Karlemosevej i Køge den 21. januar i år. Sigtelsen lyder på forsøg på manddrab og på besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder ved den 21. januar klokken 22.35 i forening og efter forudgående aftale at forsøge for dræbe en 17-årig mand fra Greve med to medbragte pistoler, idet de ramte ham i ryggen.

Det var den sigtelse, som blev rejst, da de fire blev fremstillet i det første grundlovsforhør den 27. februar. Samme morgen var i alt 11 personer blevet anholdt ved en koordineret politiaktion. Syv af disse blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor de fire mænd blev varetægtsfængslet. Tre andre på 25, 30 og 40 år fik opretholdt anholdelsen i tre døgn, hvorefter de blev løsladt.

- Der er ingen ændring i sigtelsen eller mistankegrundlaget mod de fire, siger pressetalsmand Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har tidligere udtalt, at skyderierne handler om et bandeopgør mellem to grupperinger i Karlemosen og Ellemarken. Det 17-årige offer er ikke registreret bandemedlem, men er i forbindelse med en visitationszone i Greve tidligere blevet standset i selskab med bandemedlemmer.

Ingen sigtede i Ellemarken-skyderi

Der fandt således også et skyderi sted en uge efter, den 28. januar. Her blev to mænd på 26 og 31 år ramt af skud i Ellemarken. Den 31-årige, der er tidligere leder af den nu lukkede bande Black Cobra, blev ramt i hovedet og er meget alvorligt såret.

Men politiet har fortsat ingen sigtede i denne sag.

- Vi arbejder videre med efterforskningen og har sat ekstra resurser på sagen, men vi har ikke noget gennembrud i den sag endnu, fortæller Martin Bjerregaard.

Retsmødet torsdag blev afholdt for lukkede døre, og der er nedlagt navneforbud i sagen. Alle de sigtede nægter sig skyldige.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk