15. august 2020
- Hvis nogen optræder på vores billeder, kan vi se, om det er nogen, som har været hos os før, siger beboerformand i Karlemoseparken, Per Bach Lauritsen. Foto: Jørgen C. Jørgensen
- Hvis nogen optræder på vores billeder, kan vi se, om det er nogen, som har været hos os før, siger beboerformand i Karlemoseparken, Per Bach Lauritsen. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skudsag: Beboerformand har håb til video-overvågning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skudsag: Beboerformand har håb til video-overvågning
Køge - 23. januar 2020 kl. 16:04
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Videoovervågningen fra Karlemoseparkens kameraer bliver kigget grundigt igennem i håb om at komme nærmere gerningsmanden til det skyderi, som tirsdag aften ramte en 17-årig mand fra Greve.

arrow Læs også: Skud-offer har tilknytning til bandemiljø

Skyderiet skete forud for klokken 22.40, hvor Karlemosevej svinger 90 grader til højre i trekanten mellem de tre boligområder Stensbjerghuse, Lykkebækparken og Karlemoseparken

- Jeg er chokkeret over det, der er sket. Men vi er trods alt glade for, at det ikke er sket på inde på Karlemoseparkens grund. Vi vil nu hjælpe politiet med alt, det vi kan, siger beboerformand i Karlemoseparken, Per Bach Lauritsen.

Karlemoseparken har for år tilbage sat en stor mængde videokameraer op i hele området. Det materiale har to mand fra boligselskabet kigget igennem.

- Vores kameraer ser noget af det, siger Per Bach Lauritsen uden at ville løfte sløret for, hvad det er.

Men han fortæller, at det lokale kendskab til, hvem der bor og færdes i området kan være til hjælp for politiet.

- Hvis nogen optræder på vores billeder, kan vi se, om det er nogen, som har været hos os før. Vi kender dem jo, hvis de er herfra. Det ved vi jo ikke på nuværende tidspunkt, siger Per Bach Lauritsen.

Selv om skyderiet fandt sted lige uden for Karlemoseparken, har beboerbestyrelsen ikke modtaget nogle henvendelser fra bekymrede naboer.

- Det er foregået så langt væk fra Karlemoseparken, at vores beboere ikke har oplevet det, men jeg har hørt, at der er folk fra Stensbjerghuse, der har oplevet det. Det er sket foran deres facade, siger Per Bach Lauritsen.

Ingen sigtede endnu

Midt- og Vestsjællands Politi er fortsat i gang med efterforskningen. Adskillige personer blev afhørt i løbet af tirsdag nat og onsdag, ligesom politiet har fået 5-6 henvendelser fra borgere med oplysninger og tip, som politiet nu bruger i den videre efterforskning.

Politiet har indtil videre ikke sigtet nogen i sagen.

Offeret er fortsat indlagt på et sygehus til intensiv behandling. Han meldes stadig i stabil tilstand og uden for livsfare, oplyser politiet.

arrow Flere borgere henvender sig med tip: Endnu ingen sigtet i skudsag
23. januar 2020 kl. 10:32 Opdateret: kl. 10:32
arrow Efter skyderi: Køge intensiverer SSP
22. januar 2020 kl. 17:56 Opdateret: kl. 17:56
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk