18. september 2018
Tirsdag var elever fra Køge Private Realskole en del af en workshop om kriminalitet og deling af krænkende billeder. Baggrunden var kommunens forebyggelseskaravane. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Tirsdag var elever fra Køge Private Realskole en del af en workshop om kriminalitet og deling af krænkende billeder. Baggrunden var kommunens forebyggelseskaravane. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoleelever bliver klogere på nøgenbilleder, rygning og rusmidler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoleelever bliver klogere på nøgenbilleder, rygning og rusmidler
Køge - 13. marts 2018 kl. 13:52
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdagens almindelige undervisning på Køge Private Realskole var for 7. og 8. klasserne afløst af fire forskellige workshops med hver deres emne: Sex og samfund, Liv i lungerne, SSP - den gode fest og kriminalitet.

Den noget anderledes undervisning er del af Køge Kommunes sundhedspolitik, hvor man for to år siden etablerede en såkaldt forebyggelseskaravane, der tager rundt på samtlige skoler i Køge Kommune.

Skoleeleverne var inddelt i en række grupper og blev i klasselokalerne klogere på eksempelvis deling af krænkende billeder, som en uniformeret betjent fra Midt- og Vestsjællands Politi fortalte om. I øjeblikket fylder delte nøgenbilleder og sager om børneporno en del i medierne og hos de unge, og derfor var det nærliggende at fortælle om paragraffer og straffe for deling af krænkende billeder.

Eleverne sad i en stor rundkreds omkring betjenten og lyttede koncentreret til snakken om kriminalitet og sociale medier, og oplægget blev generelt modtaget godt på Køge Private Realskole.

- Det er fint med fokus på de sociale medier og deling af billeder, for det er noget, der fylder meget i øjeblikket. Så det er positivt, hvis unge kan tænke mere over, hvad de deler. Jeg tror, det kan have en god effekt, fortalte Anton Raun fra 8.C efterfølgende.

Hos Køge Kommune glæder man sig over forebyggelseskaravanen, som er et samarbejde mellem folkeskolerne og privatskolerne, SSP, politi, Sex og Samfund, Lungeforeningen og kommunens afdeling for forebyggelse.

- Det handler om at arbejde massivt med de unge, og målet er at gøre dem robuste og klæde dem på i forhold til at sige nej og tackle de ting, som møder dem. De unge får forhåbentlig bedre mulighed for at skabe det bedste ungdomsliv med sunde fællesskaber, siger Charlotte Baere, sundhedskonsulent i Køge Kommune.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk