2. august 2021
To studenter gik til tops i statuen af Frederik Vll. Foto: Katrine Wied
gallery icon

Se billedserie

To studenter gik til tops i statuen af Frederik Vll. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Studenter gik amok på torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Studenter gik amok på torvet
Køge - 25. juni 2021 kl. 11:27
Af Mathias Klitgaard Selliah

- Sex er godt, sex er sundt! Vi lytter til Brostrøm og horer rundt, var der skrevet på et af de mange bannere, der prydede studenter-lastbilerne på Køge Torv.

Bortset fra Søren Brostrøm-referencen, kunne de mange studenter dog for en stund glemme alt om corona, der havde påvirket deres studietid så markant.

Nu skulle der festes.

Inferno

Da lastbilerne med skrål og hornet i bund kørte ind på Køge Torv, blev pladsen lynhurtigt forvandlet til et vildt inferno af eufori og glæde.

De flere hundrede studenter løb fra deres vogne og ind mod midten af torvet, hvor de dannede en kæmpe cirkel rundt om statuen af Frederik Vll.

To udvalgte klatrede op i toppen af statuen, hvor de herfra orkestrerede den traditionsrige KG-dans.

- Nu skal vi danse KG-dans, råbte de mange studenter, mens de skulder mod skulder drejede rundt om statuen i ren glædesrus.

De mange fremmødte »tilskuere« blev nærmest blæst omkuld, da støjniveauet nærmede sig klimaks.

Kæmpe forløsning

- Der er en kæmpe forløsning, og det er så dejligt endelig at kunne feste løs efter alt, hvad der er sket i de seneste år. Det er virkelig bare rart at kunne stå her i dag, når studenten Sebastian Olsen at sige, inden han bliver nødt til at løbe mod sin lastbil, hvor festen skal fortsætte.

I det hele taget virkede det til, at studenternes eufori var ekstra stor i år, hvilket selvfølgelig skal ses i lyset af coronarestriktionerne, der har fyldt omkring halvdelen af deres tid i gymnasiet.

Men i dag var Zoom, afstandskrav og masker skiftet ud med øl, kys og kram.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk