23. september 2020
Politiets efterforskning mod Loyal to Familia i Køge har spillet en væsentlig rolle til at vise, at banden virker ved vold. Foto: Katrine Wied
Politiets efterforskning mod Loyal to Familia i Køge har spillet en væsentlig rolle til at vise, at banden virker ved vold. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Retten forbyder banden Loyal To Familia i historisk sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retten forbyder banden Loyal To Familia i historisk sag
Køge - 24. januar 2020 kl. 12:26
Af Katrine Wied og ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Københavns Byret forbyder banden Loyal To Familia, der skal opløses. Fredagens dom er den første af sin slags.

arrow Læs også: Rockere og bander holder lavere profil efter sag mod LTF

I sagen mod banden Loyal To Familia har anklagemyndigheden hævdet, at der er tale om en forening, som virker ved vold. Dermed kan den opløses i medfør af en bestemmelse i Grundloven, som ellers garanterer foreningsfriheden.

Politiets efterforskning af sagen mod Loyal to Familia i Køge har spillet en betydelig rolle i denne retssag. Sagen fra Køge er særegen, fordi den i modsætning til de sager, der alene handler om skud, giver et indblik i det, man kunne kalde hverdagsforretningen i Loyal to Familia. Det handler om afpresning ved, at man udøver vold og truer ofre til at udlevere deres NemId, så der kan optages lån i offerets navn, om narkohandel, våbenhandel og indbrud. Der faldt dom i denne sag i april 2019. Ankesagen begynder ved Østre Landsret i næste måned.

I Københavns Byrei i dag har Loyal To Familias advokater protesteret imod indgrebet. De har sagt, at Loyal To Familia ikke er en forening i Grundlovens forstand, men derimod et broderskab.

Bestemmelsen blev indført i Grundloven i 1953, og formålet var at ramme nazikorps og andre, der udgør en trussel mod statsmagten og de grundlæggende frihedsrettigheder, har advokat Michael Juul Eriksen påpeget.

Men retten fastslår i dommen, at banden ligner en forening. Blandt andet blev der under en ransagning fundet et organisationsdiagram.

Det var i september 2018, at Københavns Politi udstedte et midlertidigt forbud mod LTF. Samtidig blev sagen om et forbud indbragt for retten.

Forinden havde daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bedt landets øverste anklager om at undersøge muligheden for et forbud. Det skete som reaktion på en række skyderier, hvor flere blev dræbt eller såret.

Kun to gange tidligere har en domstol opløst en forening i Danmark. Første gang var i 1874, da Den Internationale Arbejderforening - en forløber til Socialdemokratiet - blev opløst, fordi man anså den for at have et samfundsomstyrtende formål.

Anden gang var i 1924, da foreningen Nekkab blev forbudt. Foreningen var et samlingspunkt for blandt andre homoseksuelle, og den var forbudt dengang.

arrow Anklager: Trygheden øges efter forbud mod bande
24. januar 2020 kl. 12:56 Opdateret: kl. 12:56
arrow Minister øjner opløsning af flere bander efter LTF-dom
24. januar 2020 kl. 12:46 Opdateret: kl. 12:48
arrow Bande anker dom om forbud og opløsning til landsretten
24. januar 2020 kl. 12:24 Opdateret: kl. 12:24
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk