22. oktober 2021
- Vi føler, at det hele skal hastes hurtigt igennem. Som det er lige nu, har indskolingsbørnene, som kommer tilbage efter efterårsferien, ikke nogen legeplads elle sandkasse, siger Sara Corydon, der er formand for Holmebækskolens skolebestyrelse. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

- Vi føler, at det hele skal hastes hurtigt igennem. Som det er lige nu, har indskolingsbørnene, som kommer tilbage efter efterårsferien, ikke nogen legeplads elle sandkasse, siger Sara Corydon, der er formand for Holmebækskolens skolebestyrelse. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Raser over »forhastet« udflytning: - Vi er ladt i stikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Raser over »forhastet« udflytning: - Vi er ladt i stikken
Køge - 22. september 2021 kl. 14:34
Af Simon de Visme

Selvom skolebestyrelsen på Holmebækskolen i Køge Kommune har accepteret sommerens endelige beslutning om, at skolen skal afgive en af sine tre fløje - den såkaldte lille fløj - til den nærliggende specialskole Holmehus, er situationen langt fra tilfredsstillende.

arrow Læs også: Undren efter kritik af elevflytning: - Det er svært at gøre noget rigtigt

Det fortæller Sara Corydon, der er formand for skolebestyrelsen.

- Problemet er, at man har ladt os fuldstændig i stikken. Man har sagt, at vi skal ud af lille fløj, få det bedste ud af det og »god fornøjelse med det«. Men der følger ikke noget økonomi med i processen, og det kom meget pludseligt for nylig, at vi skal være ude af fløjen i uge 41.

Selvom det altså er nogle måneder siden, at beslutningen om Holmehus og Holmebækskolens blev taget, oplever skolebestyrelsen hos sidstnævnte, at det går for hurtigt.

- Vi føler, at det hele skal hastes hurtigt igennem. Som det er lige nu, har indskolingsbørnene, som kommer tilbage efter efterårsferien, ikke nogen legeplads elle sandkasse. Holmehus overtager deres gamle legeplads, og der ikke noget klar til dem i store fløj, hvor de fremover skal være, påpeger Sara Corydon.

Snarlig udflytning

Læser man om sagen fra det seneste møde i kommunens skoleudvalg, hviler den overordnede tidsplan på et oplæg udarbejdet af skoleledelserne i begyndelsen af august. Den oprindelig plan opererer med Holmebækskolens udflytning af lille fløj i ugerne omkring efterårsferien, og Holmehus' indflytning ved årsskiftet.

Holmehus vil herefter kunne begynde at udvide elevtallet op mod de planlagte 50 elever, skriver forvaltningen i dagsordnen.

Ifølge Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Køge Kommune arbejder de to skoler på at udarbejde en mere detaljeret beskrivelse af hvilke arbejder, de forudser gennemført i forbindelse med flytningen. Herefter vil forvaltningen og ETK tage stilling til, hvordan det i praksis skal føres ud i livet, herunder at der er den fornødne finansiering.

For Holmebækskolens vedkommende forventer forvaltningen, at indvendige arbejder som eksempelvis udbedring af diverse skader samt maling af klasselokaler kan gøres før flytningen, mens større arbejder, som for eksempel retablering af udendørs legearealer, nyindretning af fællesområder og lignende, i nødvendigt omfang gennemføres efterfølgende.

Bør udskyde udflytning

Ifølge Sara Corydon er der »ramaskrig« blandt flere forældrene til børn på Holmebækskolen, og det har fået skolebestyrelsen til at indkalde til borger- og forældremøde, som hun kalder det, den 23. september klokken 19.00 i hallen på Holmebækskolen.

- Forældrene har brug for at stille spørgsmål og få nogle svar, så vi har også inviteret politikerne. Der er brug for at kunne stille spørgsmål i forhold til, hvad visionen er for vores børn i Holmebæk-området, siger hun og fortsætter:

- Alt i alt burde man udskyde udflytningen til næste år, så der bliver bedre tid til at lave en ordentlig plan, fastslår Sara Corydon.

Ser fremad

Spørger man Holmebækskolens leder Vinni Christophersen, er hun ikke helt lige så kontant, men skolelederen slår fast, at der er tale om en »stram« tidsplan.

- Det er ikke lang tid til så stor en forandringsproces, og det er vigtigt for os at få landet det godt, både for vores elever og medarbejdere. Der er ingen tvivl om, at det er en stram tidsplan, så vi må tænke på, hvordan vi bedst løser det for vores elever, forklarer Christophersen.

Er tidsplanen for stram?

- Man kan sige, at vores opgave er at følge retningslinjerne, men jeg ved, at tidsplanen er lavet på grund af, at man troede, at Holmehus skulle have plads til 50 elever fra 1. januar, men nu er det så først fra 1. august, fortæller skolelederen.

Hun understreger, at skolen er glad for, at der blev taget en endelig beslutning inden sommerferien, og at begge skoler nu er videre i processen.

- Nu ser vi fremad, og det store arbejde i forhold til flytning bliver at omorganisere vores elever, fordi vi går fra at være i tre fløje til to fløje, siger Vinni Christophersen og uddyber:

- Vi arbejder på, hvor hurtigt det kan ske, men der er tale om en større proces, når vi både skal organisere børnefællesskabet og medarbejderne i deres teams på en anden måde. Derfor er det nødvendigt, at vi får den nødvendige tid.

Behov flere for penge

Jeres skolebestyrelse mener, skolen er blevet ladt i stikken, og at udflytningen bliver hastet igennem uden den fornødne økonomi. Hvad tænker du om det?

- Der er ingen tvivl om, at vi har bekymrede forældre, som også kigger på deres børn efter en ustabil periode med corona. Forældrene er gennem skolebestyrelsen bekymrede for, hvad det betyder for børnene, og om man kan haste noget så hurtigt igennem. Det er deres perspektiv, siger Christophersen.

Men er du enig i deres kritik?

- Jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at der er den nødvendige tid til den her proces, fastslår skolelederen.

I forbindelse med projektet er der aktuelt afsat 900.000 kroner til de samlede udgifter i projektet. Forvaltningen vurderer, at en del af arbejdet vil kunne håndteres som »fremskudt vedligehold« eller prioritering af eksisterende puljer.

Andre udgifter til projektet vil muligvis kunne prioriteres inden for skolernes egne budgetter, men det er dog forvaltningens forventning, at der derudover kan være behov for at finde flere penge på skoleområdet til at komme helt i mål med projektet.

arrow Skolestrid: Venstre undrer sig over brugen af arkitekter
05. juni 2021 kl. 18:05 Opdateret: kl. 13:03
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk