20. januar 2021
Postnord går nu for alvor ind på markedet for tredjepartslogistik med et nyt lager i Køge.
Postnord går nu for alvor ind på markedet for tredjepartslogistik med et nyt lager i Køge.
Foto: Scanpix/Henning Bagger
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: PostNord bygger kæmpe lagerhotel og pakketerminal i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PostNord bygger kæmpe lagerhotel og pakketerminal i Køge
Opdateret 18. november 2016 kl. 16:51
Køge - 16. november 2016 kl. 11:09

PostNord satser massivt på tredjepartslogistik (TPL) med opførelsen af et nyt 31.000 kvadratmeter stort state of the art lagerhotel. Som nabo til TPL-lageret opføres samtidig en 25.000 kvadratmeter stor samlet pakke- og godsterminal. PostNord har valgt at placere det nye byggeri i Køge, der er et vigtigt brohoved for landtransport mellem Norden og resten af Europa. Aftalen vil sikre flere hundrede nye arbejdspladser i byen.

Lagerhotellet bliver en af Danmarks største TPL-enheder målt på palle- og pakkekapacitet, og opførelsen tæt sammen med den nye pakke- og godsterminal i Køge bliver en markant styrkelse for dansk e-handel og for e-handlere i Norden.

- Med denne satsning rykker vi længere ind i værdikæden hos vores kunder, så vi ud over den logistiske opgave også kan stå for varelager, plukning og pakning. Det er et område, hvor PostNord er førende på nordisk plan, og den position skal vi også have i Danmark, siger administrerende direktør i PostNord i Danmark Peter Kjær Jensen.

Det omfangsrige byggeri bliver opført i Skandinavisk Transport Center (STC) ved Køge af entreprenørvirksomheden DS Flexhal og med investeringsbanken Pareto Securities som bygherre og udlejer. Placeringen er valgt ud fra sin lette adgang til motorveje med forbindelse til resten af landet samt internationalt både nord- og sydgående.

- Det nye center i Køge bliver et knudepunkt for dansk e-handel. Med det nye byggeri kan vi modtage ordrer på vegne af e-butikkerne til langt ud på aftenen og have varen hos kunden allerede dagen efter. På den måde kommer vi til at rykke på hele opfattelsen af, hvor lang tid e-butikkerne har åbent om aftenen, og det vil styrke deres konkurrenceevne i forhold til bl.a. de fysiske butikker. En sådan service er der ingen af vores konkurrenter, der kan levere, og det gælder ikke bare for hele Danmark, men også store dele af Sydsverige, siger Peter Kjær Jensen.

Infrastrukturen bliver endnu bedre

Aftalen med PostNord om et nyt lagerhotel og en ny pakke- og godsterminal i Skandinavisk Transport Center kommer kun kort tid efter, at medicinalvirksomheden Nomeco fik sin byggetilladelse til et nyt kæmpe medicinlager i STC. Ligesom PostNord var det ikke mindst den gode placering, der fik Nomeco til at pege på Køge.

- Flere og flere virksomheder kigger mod Køge. Vi ligger godt tæt på fx København, og vi har gjort det attraktivt for virksomheder at rykke til Køge ved, at de ikke skal betale dækningsafgift, én indgang til kommunen og en hurtig og effektiv sagsbehandling. Desuden har virksomhederne udsigt til endnu bedre transportmuligheder både for deres medarbejdere og deres varer med udvidelse af Køge Bugt Motorvejen, Femernbælt forbindelsen og den kommende højhastighedsbane mellem København og Ringsted. Køge er godt på vej til at blive et regionalt kraftcenter med gode forbindelser til hele landet, Norden og resten af Europa, og de fordele har virksomhederne fået øjnene op for, siger Flemming Christensen, borgmester i Køge Kommune.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk