27. juli 2021
Jacob Mark, SF-gruppeformand på Christiansborg, melder nu ud, at en statsvejsløsning ved Herfølge aldrig kommer på tale med hans partis opbakning. Foto: Katrine Wied
Jacob Mark, SF-gruppeformand på Christiansborg, melder nu ud, at en statsvejsløsning ved Herfølge aldrig kommer på tale med hans partis opbakning. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker vil rykke omstridt statsvej længere mod syd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Politiker vil rykke omstridt statsvej længere mod syd
Køge - 31. maj 2021 kl. 15:56
Af Anders Fallesen

Står det til SF på Christiansborg, kommer en statsvejsløsning umiddelbart syd om Herfølge aldrig på tale.

arrow Læs også: Statsvej: Borgerforeninger er fortrøstningsfulde

Det fortæller gruppeformand Jacob Mark, der nu har informeret transportminister Benny Engelbrecht (S) om, at SF ikke vil acceptere en linjeføring, der med SF'erens ord vil »pløje gennem Herfølge.«

Men hvor skal vejen så gå?
- Jeg har været i dialog med både transportministeren og Erik Swiatek (teknik- og ejendomsudvalgsformand i Køge, red.) og gjort det klart, hvor jeg står. Jeg mener ikke, at vi bør vende tilbage til nogle af dårligere udgaver af en Stevnsvej, der vil pløje gennem de skønne natur- og lokalområder ved Vallø og Herfølge. Udgaver, som tidligere er blevet undersøgt og lagt væk igen. Det har jeg sagt i årevis. Nu vil man fra Stevns gerne tilbage til det, og så er Køge gået med, men det bliver det ikke en bedre løsning af. Vejdirektoratet har blandt andet undersøgt B-b-løsningen (en linjeføring syd om Hårlev, red.) og anbefalet den, og jeg mener, at det er den, vi skal køre videre med. Jeg har sagt til ministeren, at såfremt SF skal stemme for, skal det være den løsning.

Men hvorfor skal det det, når man nu ser på, at den løsning ikke vil flytte specielt meget trafik væk fra Køge, som VVM-redegørelsen er kommet frem til?

- Dels, fordi vi er modstandere af de alternative løsninger, der vil pløje gennem Herfølge, og så må vi kigge på, hvad Vejdirektoratet har undersøgt. Nord om Hårlev er ikke muligt grundet flagermusene, mens den sydlige løsning ikke ventes at flytte så meget trafik. Der er ingen perfekte løsninger, men den sydlige løsning vil formentlig flytte trafik fra både Hårlev, Klippinge og St. Heddinge. Og vi siger nu, at bliver det ikke den løsning, er vi ikke med.

Kan være pengene værd

Men dit parti har lokalt i Køge selv været med til at sige ja til at få undersøgt en løsning syd om Herfølge.

- Jeg har løbende talt med dem, og vi er helt enige. De er gået med til det fælles høringssvar med betingelser om, at der skulle oprettes en borgergruppe, som skal høres, for borgerne er ikke blevet tilstrækkeligt hørt indtil nu. Samtidig er det vigtigt at gå med i arbejdet for at kunne påvirke det. Vi er helt enige i SF om, at det aldrig har været eller vil være en god løsning at pløje vejen gennem Herfølge. Stevns har hele tiden ønsket en nordlig løsning omkring Herfølge. Men jeg mener ikke, at det kan være pengene værd, når man samtidig ser på, at vi skal passe på Herfølge, naturen og de truede dyrearter, der lever der. Er det så pengene værd at flytte omkring 5-7.000 bilister ved at anlægge vejen syd om Hårlev, som Vejdirektoratet har undersøgt? Ja, det mener jeg godt, at det kan være.

Stevns og Køge er nu endelig nået til enighed om det fælles høringssvar, og om at man vil undersøge en vejløsning syd om Herfølge. Kan man, med denne udmelding fra SF på Christiansborg, tolke det, som om at I kommer og dikterer, at det ikke har nogen gang på jord?

- Jeg dikterer ikke, men mit håb er da lysegrønt. Og jeg håber, at regeringen vil være med til at sende et klart signal om, at hvis der skal være national opbakning til en statsvej, skal det være den sydlige løsning. Det håber jeg, at Stevns og Køge vil acceptere, for hvis man får en vejløsning, der flytter 5-7.000 biler, er det trods alt også noget.

Appel om sydlig løsning

Har du nogen fornemmelse af, om transportminister Benny Engelbrecht (S) vil bakke op om det, du her lægger frem?

- Jeg kan sige, at ministeren lytter til os, og at man tidligere har undersøgt de løsninger, som Stevns og Køge nu lægger frem igen, men at konklusionen dengang var, at det ikke var en god løsning. Derfor virker det pudsigt, at man alligevel vil gå den vej. Nu sidder vi i forhandlinger om den store transportaftale, og her har jeg så gjort det klart, at vi fra SF ikke vil acceptere den vejløsning.

Der vil givetvis sidde mange på Stevns, som når de læser dette tænker, at det er en typisk udmelding fra Køge, og at man nu igen sender aben tilbage til Stevns. Hvad vil du sige til dem, der måtte tænke dette?

- Den mest salomoniske løsning er i min optik linjeføringen syd om Hårlev, som går uden om fredet natur og truede dyrearter, og så kan det kan godt være, at prognoserne, lidt konservativt sat måske, kun siger, at der vil flyttes 5-7.000 biler. Men det er immervæk også noget. Det kan ikke være en løsning på et Stevnsproblem, at der anlægges en vej, der pløjer gennem fredet natur med truede dyrearter og ødelægger nærmiljøet omkring Herfølge. Så jeg vil appellere til, at byrådene kigger længere mod syd.

- Vi er afgørende

Men det er vel i høj grad også et Køgeproblem, når omkring 20.000 biler dagligt skal igennem flaskehalsen ved Strandvejen.

- Ja, selvfølgelig er det det. Og jeg håber da, at byrådene vil arbejde for i fællesskab at finde den mest salomoniske løsning.

Kan man ikke sige, at du med udmeldingen nu spænder ben for den proces, hvor byrådene ellers endelig har fundet enighed omkring en løsning, som de vil have undersøgt?

- Vi er afgørende (som parlamentarisk grundlag, red.) for den kommende transportaftale og siger nu, at vi ikke vil acceptere løsningen, der skal pløje gennem Vallø og Herfølge. Heller ikke, selv om kommunerne er gået sammen for at bede om at få undersøgt den vejløsning. Jeg vil igen appellere til, at man kan vende tilbage til den sydlige løsning, for det vil flytte en del biler og være med til at lette trykket i Køge, når man får fjernet biler fra blandt andet Hårlev, St. Heddinge og Klippinge, siger Jacob Mark.

Ifølge SF-gruppeformanden ventes den stort anlagte transportaftale måske at landet umiddelbart inden sommerferien, såfremt forhandlingerne skrider planmæssigt frem på Christiansborg.

arrow Tvist om mulig vejforbindelse: - Det er politisk manipulation
02. juli 2021 kl. 18:57 Opdateret: kl. 15:37
arrow Gruppeformand: Her skal statsvejen ikke være
30. juni 2021 kl. 16:07 Opdateret: kl. 15:13
arrow Minister om statsvej: - Man må væbne sig med tålmodighed
30. juni 2021 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk