23. juni 2018
I stedet for at følge vejen rundt, fortsatte den 30-årige mand bil ind gennem glasfacaden hos Primagaz. Foto: Simon de Visme
I stedet for at følge vejen rundt, fortsatte den 30-årige mand bil ind gennem glasfacaden hos Primagaz. Foto: Simon de Visme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet efter vanvidskørsel: Ulovligt gaderæs er retur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet efter vanvidskørsel: Ulovligt gaderæs er retur
Køge - 22. maj 2018 kl. 13:48
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag aften mistede en 30-årig mand fra Roskilde herredømmet over sin bil, da han deltog i et ulovligt gaderæs i et industriområde i Køge Nord. I stedet for at følge et sving i vejen, fortsatte bilen lige ud på Sandvadsvej, hvorefter bilen bragede ind gennem en flere etagers høj glasfacade hos virksomheden Primagaz.

arrow Læs også: Dømt for gaderæs på Ringvejen: Ræsede med 130 i timen

Med ulykken vurderer politiet, at fænomenet med gaderæs er kommet til Køge efter de seneste år at have et problem primært i Ishøj. Det skriver DAGBLADET Køge.

- I daglig tale kaldes det for Striben. Det er en gruppe af unge, der ikke er organiseret andet end via nogle Facebook-sider, hvor de aftaler at mødes og køre stribekørsel, fortæller vicepolitiinspektør Peter Stryhn, der er leder af færdselspolitiet hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Den type gaderæs foregår på sammen måde som det amerikanske fænomen drag-race. To biler holder klar side og side og accelererer derpå voldsomt for at komme først på en afmålt strækning.

- I USA kører man en mile. Der holder to biler ved siden af hinanden, og det gælder om at køre den mile. Det forsøger man at lave på gadeniveau her. Herhjemme er det ofte en kvartmile, svarende til 400 meter, man kører, forklarer Peter Stryhn.

Han fortæller videre, at det er længe siden, at fænomenet har været et problem i Midt- og Vestsjællands Politikreds, men at det har været et problem i Ishøj og Høje-Taastrup.

Ikke desto mindre har politiet allerede taget skridt i Køge for at gøre det lettere at komme efter fartsynderne.

- Vi har forsøgt at være på forkant, så vi har opsat skilte i industriområderne om, at alt færdsel mellem klokken 22-06 er forbudt, andet end ærindekørsel. Det betyder, at vi kan give en bøde til alle dem, der passerer skiltene i bil uden at have et legalt ærinde. Det gælder også publikum, der kommer for at se på, siger Peter Stryhn.

Samtidig har politiet opfordret virksomhederne til at opsætte gule skilte om, at deres grunde er privat område.

For to år siden mistede en ung mand fra Bjæverskov livet ved et gaderæs i Ballerupområdet. Han kørte galt på motorring 4 med 200 kilometer i timen og blev slået ihjel.

Den 30-årige mand fra i fredags kom ikke noget til, da bilen kørte ind i Primagaz' bygning, men der skete omfattende skade på både bygning og bil, oplyser politiet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk