24. oktober 2020
Farten bliver ikke sat ned til 60 km/t på strækningen på Ringstedvej mellem Vindegårsdsvej og Vemmedrupvej, som det ellers blev lovet i januar. Foto: Jesper From
Farten bliver ikke sat ned til 60 km/t på strækningen på Ringstedvej mellem Vindegårsdsvej og Vemmedrupvej, som det ellers blev lovet i januar. Foto: Jesper From
Foto: FROM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet: - Vi vil ikke kriminalisere bilisterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet: - Vi vil ikke kriminalisere bilisterne
Køge - 20. september 2020 kl. 06:00
Af Lars Andersen

- Ud fra de målinger, vi har, så kan vi se, at folk generelt kører 70 km/t på den pågældende strækning, så hvis vi sætter fartgrænsen ned til 60 km/t, vil vi gøre mindst halvdelen af bilisterne kriminelle, og det ønsker vi ikke.

- Desuden vil 60 km/t være en unødig nedsættelse af hastigheden i forhold til vejens udformning og trafiksikkerheden.

Sådan lyder forklaringen fra politiassistent Carsten Henrikchsen fra Midt- og Vestsjællands Politis færdselsafdeling, da DAGBLADET spørger, hvorfor politiet fastholder de 70 km/t på den omstridte strækning på Ringstedvej mellem Vindegårdsvej og Vemmedrupvej, hvor både borgere og lokalpolitikere ønsker fartgrænsen sat til 60 km/t.

- Det her har jo været en meget lang proces, og det er aldrig nemt, når lokale politikere går ud og lover borgerne noget, som andre så ikke kan indfri, fortsætter han.

En vigtig vej
- Og det er i dette tilfælde politiet, fordi det nu engang er os, der har den faglige og faktuelle viden omkring vejene, og os der bestemmer fartgrænserne.

Carsten Henrichsen fremhæver, at Ringstedvej jo er en gennemgående vej, der forbinder to store regionale bysamfund (Køge og Ringsted, red.), og at vejen de senere år er blevet meget mere ensartet.

- Desuden fungerer den som aflastning for motorvejen, når den eksempelvis er spærret på grund af uheld, og derfor kan vi ikke »bare« opfylde alle ønsker om fartgrænser, siger han.

- Vi har kigget på både cyklister, beboelse og udkørsler på den pågældende strækning, og ud fra det er beslutningen om de 70 km/t truffet.

- Det harmonerer så ikke med borgernes ønske, men de har så heller ikke den faglige viden om, hvordan man sætter en vejstrækning sammen, understreger Carsten Henrichsen.

Kan du ikke se fornuften i, at man bare har 60 km/t på hele strækningen i stedet for et midterstykke med en højere hastighed, der alligevel ikke giver bilisterne nogen nævneværdig tidsgenvinst?

- Nogle gange hænger fornuft og jura ikke sammen, og her har vi valgt at trække jura-kortet, for vi er meget påpasselige, når og hvis vi regulerer, svarer Carsten Henrichsen.

Skal evalueres
Til gengæld fremhæver han de to hellelanlæg ved henholdsvis Vindegårdsvej og Vemmedrupvej.

- Her er fartgrænsen jo netop sat ned til de 60 km/t på grund af sikkerheden, men der er bare ikke de samme forhold på midterstykket.

- Når det så er sagt, så er det en rigtig god ide med den støtte-helle ved busstoppestedet, som nu er ved at blive etableret, og så vil vi selvfølgelig holde nøje øje med udviklingen på strækningen de næste måneder, lover Carsten Henrichsen.

- Der skal selvfølgelig evalueres på, hvordan det går, og hvis det så viser sig, at nu har bilisterne også sat farten ned til 60 km/t på midterstykket, så kan vi godt sætte skilte med 60 km/t op.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk