12. december 2019
Kageelskere med en sød tand havde nok at gå ombord i, da der lørdag var Kagens Dag i Køge. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Kageelskere med en sød tand havde nok at gå ombord i, da der lørdag var Kagens Dag i Køge. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Paradis for kageelskere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paradis for kageelskere
Køge - 11. november 2019 kl. 15:21
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var kager i lange baner og i alle slags afskygninger, da Kagens Dag blev fejret i Køge, lørdag.

Her kunne lokale og tilrejsende kaste sig over ikke mindre end 5.000 kager, da Hammers Hus bageri for første - men ikke sidste - gang holdt Kagens Dag i Køge.

- Det var en fantastisk dag, hvor der var stor interesse for arrangementet, siger ejer Lars Deleuran og fortsætter:

- Det var en kæmpe succes og man kan godt regne med at vi vender tilbage til næste år.

Lysten til at lave en festlig dag ud af kagespisningen begyndte sidste år, hvor bageriet kunne fejre 20 års jubilæum. Det var en god anledning til at sætte fokus på den store forskellighed, der er inden for kagens verden. Samtidig var det også vigtigt for bageriet, at salget af kagerne skulle gå til et godt formål.

Derfor har de slået sig sammen med Køge Nord Rotary og hele overskuddet går altså til det gode arbejde, som foreningen gør for humanitære formål i Køge og omegn.

Målet var i år at sælge 500 billetter, således at man kan støtte arbejdet med 50.000 kroner.

- Lørdag var der omkring 440 gæster forbi, men vi topper den op, så vi kommer op på beløbet, pointerer han og glæder sig over igen at kunne være med til at støtte Rotarys initiativer.

Deltagerne lagde 100 kroner for billetten og fik for dem deres helt egen æske med 10 forskellige kager i petit four størrelse, så der både var mulighed for at spise dem på stedet, med en kop kaffe til, eller tage dem med hjem og sætte på bordet derhjemme.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk