18. september 2021
Makkerparret kommer til byen for at introducere deres nyeste bog, en smart book. Foto: Rasmus Kolbe
Makkerparret kommer til byen for at introducere deres nyeste bog, en smart book. Foto: Rasmus Kolbe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mød kendt influencer hos bog & Idé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mød kendt influencer hos bog & Idé
Køge - 04. august 2021 kl. 12:16

Nu kan familiens yngste møde et makkerpar, der har en fælles mission, at redde læselysten blandt børn i alderen 8-13 år og samtidig give dem et ordentlig skud læsevitaminer.

Det er en af landets mest populære influencere, Lakserytteren samt forfatter og spiludvikler Søren Jønsson, som børn og andre nysgerrige sjæle kan møde Køges Bog & Idé, fredag den 14. august mellem kl. 10.30-12.30.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra forlaget, hvor det fortælles, at Lakserytteren vil signere bøger i to timer. Man vil oså kunne høre mere om »Månebibliotekets forbandelse", der lanceres til efteråret.

Derudover vil der være mulighed for at deltage i en konkurrence om flotte præmier og mon ikke Lakserytteren vil tegne et par tegninger sammen med børnene, lyder det videre.

Ny læseoplevelse
Makkeren, Søren Jønsson, der hidtil har udgivet tre smart books, vil demonstrere for børnene og deres voksne præcis, hvordan en smart book fungerer, og der vil selvfølgelig muligt for selv at prøve det af.

Forlaget kalder en smart book for fremtidens børnebog og en helt ny læseoplevelse:

»En moderne og digitaliseret "pop-up" bog, som kan give børnene lyst til at læse og lære på en underholdende måde. En bog som med sine medrivende fortællinger, løjerlige karakterer og digitale lege opsluger barnet ind i et univers af drager, magi og mystiske væsener. I en smart book spiller læseren en aktiv rolle og skal løse sjove og logiske opgaver for at komme videre i fortællingen«.

Kompetente kræfter
Lakserytteren, med det borgerlige navn Rasmus Kolbe, arbejder, i følge pressemeddelelsen, med at gøre unge mere kreative - både på sociale medier og i den ikke-digitale verden. Hver uge følger tusindvis af børn tilsyneladende med på hans kreative tegneunivers på YouTube.

Søren Jønsson har i mere end 15 år været producer og manuskriptforfatter på de populære Pixeline-spil, der med leg og læring gennem 90'erne og 00'erne hev børnene hen til skærmen. Nu ønsker han med sit smart book-koncept at hive børnene væk fra skærmen igen og tilbage til den fysiske bog. Søren Jønsson har udviklet og udgivet tre smart books "

Selvom der er mere end 20 år mellem de to succesfulde innovatorer, Søren Jønsson og Lakserytteren, udgør de sammen et stærk team som formidlere til børn på de digitale platforme med leg og læring i fokus, lyder det afsluttende i omtalen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk