2. december 2020
- Jeg er rigtig glad for udviklingen, men vi kan sagtens komme endnu længere ned, siger Bent Sten Andersen (DF). Foto: Jesper From
- Jeg er rigtig glad for udviklingen, men vi kan sagtens komme endnu længere ned, siger Bent Sten Andersen (DF). Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Missionen lykkes: Vikarforbruget på ældreområdet falder drastisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Missionen lykkes: Vikarforbruget på ældreområdet falder drastisk
Køge - 11. september 2020 kl. 16:57
Af Lars Andersen

Ældre- og Sundhedsudvalget har i denne byrådsperiode haft et særligt fokus på nedbringelse af forbruget og dermed udgifterne til vikarer blandt andet gennem rekruttering af faste medarbejdere og nedbringelse af sygefravær på ældre- og sundhedsområdet.

Desuden har Velfærdsforvaltningens MED-udvalg FMU i forlængelse af det politiske fokus fastsat en strategi for nedbringelse af sygefraværet på hele Velfærdsforvaltningens område, der for Ældre- og Sundhedsafdelingen indeholder en målsætning om flere faste medarbejdere fremfor vikarer, som forventes at forbedre kvaliteten og arbejdsmiljøet blandt medarbejderne.

Og det ser ud til, at strategierne bærer frugt.

På det seneste møde i Ældre- og Sundhedsudvalget blev følgende tal fremlagt:

- Vikarudgifter i 2017: 36 mio. kr.

- Vikarudgifter i 2018: 43 mio. kr.

- Vikarudgifter i 2019: 29 mio. kr.

- Vikarudgifter i de første 7 måneder i 2020: 9 mio. kr.

Et fald på 65 procent
Tallene viser desuden, at vikarudgifterne i de første 7 måneder i 2018 lå på 26 mio. kroner, og til sammenligning var udgifterne i samme periode i 2020 på kun 9 mio. kr.

Velfærdsforvaltningen har ligeledes opgjort udviklingen i fastansættelser i samme periode.

Årsværk til fastansatte er steget fra knap 700 til over 900 i perioden januar 2017 til maj 2020, svarende til en stigning på 35 procent.

I samme periode er antallet 65+ årige i kommunen steget med 6 procent, mens antallet af 80+ årige er steget med 22 procent.

Færre sygedage
Vikarforbruget hænger uløseligt sammenmed antal af sygedage, og det er også faldende.

Den seneste sygefraværsopgørelse fra Køge Kommune fra juli 2020 viser således et gennemsnitlig sygefravær på 7,0 procent på ældre- og sundhedsområdet over de sidste 12 måneder. I juli måned var der et sygefravær på 4,9 procent.

Til sammenligning var der i hele 2019 et sygefravær på 7,3 procent.

Velfærdsforvaltningen har desuden fokus på, hvilken positiv effekt situationen med COVID-19 har på det faldende sygefravær i forhold til læring og fastholdelse af den faldende tendens.

En glad formand
Tallene vækker ikke overraskende glæde hos Ældre- og Sundhedsudvalgets formand, Bent Sten Andersen (DF), der lige fra sin første dag i formandsstolen har kæmpet mod de tårnhøje vikarudgifter.

- Jeg havde fokus på dette fra første dag som formand, men uanset hvad man spurgte om, kunne det ikke nedbringes, siger han.

- Men med den nye ledelse, som er kommet, har vi haft fokus på at sætte fagligheden fri - et projekt som handler om rekruttering og fastholdelse - så det betyder også, at vi har ansat omkring 200 medarbejdere.

- Dette giver en kæmpe synergi, og et personale som kender de ældre - og de ældre kender dem, siger formanden og understreger, at området fortsat har fuld fokus, og at udvalget vil arbejde benhårdt videre for at få vikarudgifterne endnu længere ned.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk