
Det kan tage op til syv måneder, før 13-årige Mint og hendes familie i Køge ved, om Mint kan få opholdstilladelse. Det meddeler Udlændingenævnet i et brev til familien.
Udlændingenævnet har torsdag eftermiddag besluttet, at Mint alligevel ikke skal med et fly til Thailand. Den 13-årige pige, der bor med sin mor og morens danske mand i Køge kan få lov til at blive i Danmark, mens nævnet vurderer hendes sag en gang til. Her skal man blandt andet høre en udtalelse fra Mints skole, Hastrupskolen i Køge.
Udlændingestyrelsen havde i første omgang givet afslag på at give Mint, der rigtigt hedder Atcharapan Yangyai, opholdstilladelse. Hun skulle derfor have rejst til Thailand fredag den 9. marts, fordi Udlændingestyrelsen ikke vurderede, at hun havde mulighed for at blive integreret i Danmark.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her