13. december 2019
Der tegner sig nu et stort folketingsflertal for, at lovforslaget, som skal tillade Mint og 82 andre udviste børn at søge om permanent opholdstilladelse igen, kan blive vedtaget. Over for B.T. fortæller Venstre nu, at der blot mangler teknikaliteter, før de er klar til at bakke op. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Der tegner sig nu et stort folketingsflertal for, at lovforslaget, som skal tillade Mint og 82 andre udviste børn at søge om permanent opholdstilladelse igen, kan blive vedtaget. Over for B.T. fortæller Venstre nu, at der blot mangler teknikaliteter, før de er klar til at bakke op. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mints redning rykker endnu nærmere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mints redning rykker endnu nærmere
Køge - 29. oktober 2019 kl. 13:27
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har længe peget i den retning, og nu ser det ud til, at 14-årige Atcharapan »Mint« Yuangyai og hendes familie fra Køge kan slippe alle bekymringer for, at Mints fremtid ikke skulle være i Danmark.

arrow Læs også: Se de glade billeder: Mint vendte hjem til Hastrupskolen

Til dagbladet B.T. fortæller Venstres integrations- og udlændingeordfører Mads Fuglede, at hans parti er meget optimistiske, og at der blot mangler mindre detaljer, før man er enig med regeringen om at lave en ny lov.

Det betyder, at der tegner sig et stort flertal bag lovændringer, som skal tillade Mint og flere end 80 andre udviste børn at søge om permanent opholdstilladelse på ny.

- Jeg vil sige det på den måde, at Venstre har meget svært ved at se, at vi ikke bliver enige med regeringen. Når man er så tæt på i en forhandling, skal meget gå galt, hvis vi ikke når i mål, siger Mads Fuglede til B.T.

Venstres folketingsgruppe har været orienteret om forløbet undervejs, hvorfor han er fortrøstningsfuld om, at gruppemedlemmerne stemmer for lovforslaget, når det formelt skal vedtages.

- Venstre står der, hvor det er vigtigt, at der kommer nogle klare regler fremadrettet og nogle gode dispensationsordninger for dem, der er blevet klemt mellem to love. Det er vi meget trygge ved, at vi kan blive enige med regeringen om, siger Mads Fuglede til B.T.

Får processuelt ophold

Mint landede i Danmark tirsdag den 15. oktober på et turistvisum, efter at hun havde opholdt sig i Thailand siden sin udvisning den 8. oktober 2018.

Tankerne fløj rundt i hovedet på familien, har hendes papfar Frank Thøgersen tidligere forklaret. Ville det midlertidige turistvisum mon kunne skiftes ud med en permanent opholdstilladelse, inden turistvisummet udløber i midten af januar, eller risikerer Mint at skulle returnere til Thailand?

Det er der aktuelt intet, der tyder på, at hun skal. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) forklarede i TV2's Go' Aften Danmark for knap to uger siden, at familier, der søger om opholdstilladelse, vil få såkaldt »processuelt ophold,« mens deres sag behandles. Hvilket betyder, at man vil kunne opholde sig i Danmark i mellemtiden.

Over for B.T. udtrykker Mattias Tesfaye da også glæde ved nyheden om, at Venstre bakker op om lovforslaget.

- Det er rigtigt, at jeg har haft mange diskussioner med Venstre, og mit indtryk er, at nu er vi der, hvor vi politisk er blevet enige. Hvis der er et par teknikaliteter, må jeg lytte til, hvad det handler om, så vi kan få loven vedtaget, siger ministeren til avisen og fortsætter:

- Det vigtigste er, at der kommer et flertal, og det vil vi have, hvis Venstre stemmer for. Derfor har jeg været særligt interesseret i at finde ud af, om Venstre ville bakke op.

Lovændringen ventes behandlet inden jul og vil derefter træde i kraft 1. januar 2020.

arrow Det lysner for Mint: Minister fortrøstningsfuld om ny lov
16. oktober 2019 kl. 13:09 Opdateret: kl. 13:09
arrow Mint kom hjem til Køge: Endelig er familien samlet igen
15. oktober 2019 kl. 11:15 Opdateret: kl. 11:15
arrow Mint er landet i Danmark
15. oktober 2019 kl. 08:37 Opdateret: kl. 11:02

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk