28. oktober 2020
I løbet af det seneste døgn er der konstateret syv nye smittede i Køge Kommune, og smittetallet for de sidste syv dage er dermed oppe på 16 personer. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
I løbet af det seneste døgn er der konstateret syv nye smittede i Køge Kommune, og smittetallet for de sidste syv dage er dermed oppe på 16 personer. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Foto: Daniel Rosenaa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Markant stigning lokalt: Syv nye smittede det seneste døgn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Markant stigning lokalt: Syv nye smittede det seneste døgn
Køge - 10. september 2020 kl. 14:44
Af Simon de Visme

I løbet af det seneste døgn er der konstateret syv nye smittede med corona i Køge Kommune. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut (SSI), som blev offentliggjort i dag torsdag klokken 14.00.

arrow Læs også: Dagens nye Corona-tal: Færre smittede og indlagte

Tidligere på dagen fortalte borgmester Marie Stærke (S), at hun var bekymret for den generelle udvikling i flere hovedstadskommuner, hvor smittetallet er steget markant de seneste dage.

- Det er bekymrende, for vi er en pendlerkommune, så folk tager frem og tilbage i Køge. Derudover fornemmer jeg en større løssluppenhed mellem borgerne, særligt blandt vores unge mennesker, og det kan man se rundt omkring i byen. Jeg er bekymret, for det kan gå rigtigt stærkt, sagde Stærke torsdag morgen.

Forrige uge var der tre smittede i Køge Kommune, mens tallene fra i går onsdag viste, at der nu var ti smittede i løbet af den seneste uge. Et tal, der i dag er steget yderligere til 16 smittede de sidste syv dage. Det svarer til 26,3 smittede per 100.000 borgere.

Marie Stærke slog torsdag morgen fast, at kommunen er klar til at sætte ind med tiltag, hvis det lokale smittetal stiger yderligere. Den seneste stigning er dog ikke helt nok til, at Køge Kommune sætter ind med større tiltag som tvungen mundbind, hjemsendelser eller lukning af institutioner.

I løbet af det seneste døgn er der i alt konstateret 49 nye smittede i Region Sjælland, mens tallet på landsplan er 317.

arrow Covid-19 smittet pædagog i Odsherred
20. august 2020 kl. 12:34 Opdateret: kl. 12:34
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk