

Som beskrevet i DAGBLADET de senere uger har ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Sweco udarbejdet en rapport over byggeriet på Søndre Havn i Køges konsekvenser for nærliggende bygninger.
Rapporten, der i grove træk frikender bygherren for ansvar, har fået kritik af naboerne til byggeriet, som mener, at den er misvisende. Heller ikke hos Køge Kommune er man tilfreds med resultatet, fortæller borgmester Flemming Christensen (K).
- Vi er nødt til at få klarlagt skadernes omfang, og det første bud på det (Sweco-rapporten, red.) er ingen af parterne tilfredse med. Heller ikke vi, siger Flemming Christensen til DAGBLADET.
Selv om Enhedslisten, sammen med SF, tirsdag stemte mod den vedtagne paraplyplan for byggeriet på Søndre Havn, er partiets gruppeformand i dette spørgsmål helt på linje med borgmesteren; en ny rapport må og skal kaste et bedre lys over skaderne, slår Niels Rolskov fast:
- Det er vigtigt, at vi får afsluttet det her, inden de nye byggerier går i gang. Vi skal sikre fremtiden for beboerne, og det kræver et fuldt overblik over skaderne på de nærliggende huse, siger han.
Læs meget mere om sagen i torsdagens DAGBLADET.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her