2. august 2021
- Det er jo rart for Læger uden Grænser at vide, jeg kan tåle lidt modgang, siger løsgænger Nils Gisli, som har været gennem en personlig konkurs med produktionsselskabet bag KøgeTv.
gallery icon

Se billedserie

- Det er jo rart for Læger uden Grænser at vide, jeg kan tåle lidt modgang, siger løsgænger Nils Gisli, som har været gennem en personlig konkurs med produktionsselskabet bag KøgeTv.
Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Løsgænger gør klar til Afrika-mission

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løsgænger gør klar til Afrika-mission
Opdateret 14. februar 2012 kl. 10:04
Køge - 12. februar 2012 kl. 18:55
Af Simon Dinsen Hansen
Køge: 34-årige Nils Gisli har det seneste års tid stået midt i øjet på en lokal orkan, der både har blæst ham ud af Socialdemokratiet og sendt ham til økonomisk tælling med det produktionsselskab, der stod bag KøgeTv.

Nu har løsgængeren i byrådet efter eget udsagn "lukket en bog og åbnet en ny". Og den nye bog hedder "Afrika" - nærmere bestemt ni måneder i den lille by East Imey langt inde i Somali-regionen i Etiopien, hvor Læger uden Grænser driver et sundhedscenter. Centeret giver ernæringshjælp til underernærede børn og giver alvorligt syge mulighed for indlæggelse.

- Det er ikke en flygtningelejr, og det er ikke et flygtningeområde. Der er en lejr, hvor man giver lægehjælp til de lokale, og jeg skal stå for den daglige praktiske drift af lejren, og det gælder stort set alle andre ting end det lægefaglige, fortæller Nils Gisli, som i selskab med en lokal assistent blandt andet skal tage sig af lejren vands, sanitet, køretøjer og bygninger.
En drøm
For Nils Gisli er der afrejse mod Etiopien i slutningen af februar, og så skal han være væk i ni måneder.

Og han understreger, at mission til Etiopien ikke er en flugt fra Køge i kølvandet på konkurs og politisk ustabilitet. Han har derimod sat sig ned og tænkt; "hvad brænder jeg for".

- Jeg er ikke ked af, at jeg skal forlade Køge, men det er ikke en flugt, for drømme skal udleves og det her er min drøm. Siden jeg i 3. klasse på Holmebækskolen havde temauge om Afrika, har jeg tænkt, det kunne være fedt at komme til Afrika og hjælpe de mennesker, som tydeligvis har behøv for hjælp, forklarer Nils Gisli, som de seneste måneder internt i Læger uden grænser er blevet uddannet til sine opgaver og har modtaget det helt store vaccinationsprogram.

Derudover flyver sommerfuglene lystigt rundt nede i maven.

- Jeg er nervøs, men jeg er mest nervøs for, at jeg ikke kan leve til forventningerne, siger Nils Gisli, som også får ansvar for at bestille medicin og forplejning hjem til lejren.

Netop opgaven med at sikre forsyninger kan blive den helt store udfordring i et område, hvor floden i regnperioder er eneste mulighed for at komme rundt.
Gammel spejder
Her før afrejsen har Nils Gisli en fornemmelse af, at han har ramt den rette hylde.

For alt hvad han har lært og lavet i sit liv, kan på den ene eller anden måde bruges på missionen.

Nils Gisli er udlært hos CF Petersen, har været selvstændig erhvervsdrivende, adventure-projektmager, medlem af byrådet i Køge, er gammel spejder og har taget imod hård kritik for sin rolle i spillet omkring Café Vanilla og Socialdemokraterne.

Men hverken kritik eller konkurs har sendt ham i knæ.

- Det er jo rart for Læger uden Grænser at vide, jeg kan tåle lidt modgang, siger Nils Gisli, som netop har meddelt borgmester Marie Stærke, at han ikke kan komme til byrådsmøderne frem til 30. november i år.

Hvad der sker bagefter er usikkert, men nye drømme presser sig på. Nils Gisli håber nemlig, at opgaven i Etiopien kan blive springbrædt til optagelse på uddannelsen Master of Disaster Management på Københavns Universitet og til flere missioner for Læger uden Grænser.
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk