7. august 2020
Jeppe Lindberg og resten af Liberal Alliance i Køge har svært ved at se realistiske borgerlige alternativer til borgmesterposten i Køge. Som landet ligger lige nu, peger Lindberg således - lidt kækt erkender han - på sig selv som borgerlig borgmesterkandidat. Foto: Jens Wollesen
Jeppe Lindberg og resten af Liberal Alliance i Køge har svært ved at se realistiske borgerlige alternativer til borgmesterposten i Køge. Som landet ligger lige nu, peger Lindberg således - lidt kækt erkender han - på sig selv som borgerlig borgmesterkandidat. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LA-spids savner realistisk bud på borgerligt alternativ til borgmesterposten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LA-spids savner realistisk bud på borgerligt alternativ til borgmesterposten
Køge - 02. juli 2020 kl. 14:03
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med dystre landspolitiske meningsmålinger gennem de senere år har det i nogle perioder set særdeles svært ud for Liberal Alliance.

Spørger man i lokalforeningen i Køge, er der imidlertid masser af optimisme at spore. Tirsdag holdt de generalforsamling og valg af spidskandidat til næste års kommunalvalg, og her blev byrådsmedlem Jeppe Lindberg enstemmigt valgt til sidstnævnte kandidatur. Han tror og håber, at partiet har reddet den værste storm af nu, fortæller han til DAGBLADET:

- Havde du spurgt for et halvt eller et helt år siden, havde jeg dårligt nok gidet at fortsætte. Men jeg tror, at vi har ramt bunden, og at vi har skrabet os hudløse på den længe nok, siger han.

Partiet beretter blandt andet om et stigende medlemstal i Køgeafdelingen og generelt »positive vinde,« efter at Alex Vanopslagh blev valgt som partileder sidste år.

Frem mod kommunalvalget vil Jeppe Lindberg forsøge at sælge partiets sejre, hvad enten det er fra dagligdagens politiske rugbrødsarbejde eller de større strategiske beslutninger, som man har været en del af.

Adspurgt om, hvem han vil pege på som borgmester, svarer han desuden, at han netop nu savner borgerlige alternativer til det socialdemokratiske borgmesterparti.

- Jeg ser ikke Venstre som et samlende parti for den borgerlige del af byrådssalen. De skal først finde ud af, hvad de vil. Og Konservative står over for et generationsskifte, som vi også må afvente resultatet af, siger Jeppe Lindberg.

Vil I dermed udelukke at pege på eksempelvis Venstre, hvis der skulle samle sig et politisk flertal omkring dem?

- Jeg udelukker aldrig noget og kan ikke sige, at vi ikke kan bakke om det. Men lige nu savner jeg et realistisk bud på en borgerlig borgmester, der kan rumme alle partier, som en borgmester skal kunne. Lidt kækt sagt peger jeg i stedet på mig selv som borgerlig borgmesterkandidat, siger han til DAGBLADET.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk