7. august 2020
To unge mænd blev onsdag eftermiddag fremstillet ved grundlovsforhør ved Retten i Roskilde efter tirsdagens drab i Køge. En 18-årig mand fra Køge sigtes for at have stranguleret og/eller kvalt kvinden, mens en 22-årig mand sigtes for medvirken og tilskynden til manddrab. Begge nægter sig skyldige. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
To unge mænd blev onsdag eftermiddag fremstillet ved grundlovsforhør ved Retten i Roskilde efter tirsdagens drab i Køge. En 18-årig mand fra Køge sigtes for at have stranguleret og/eller kvalt kvinden, mens en 22-årig mand sigtes for medvirken og tilskynden til manddrab. Begge nægter sig skyldige. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde blev kvalt: Drabssigtede mænd nægter sig skyldige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde blev kvalt: Drabssigtede mænd nægter sig skyldige
Opdateret 15. juli 2020 kl. 21:45
Køge - 15. juli 2020 kl. 15:58
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De to unge mænd, som sigtes for at have begået drabet på den 20-årige Nicoline Pedersen, nægter sig skyldige. Det fremgik af det grundlovsforhør, som onsdag blev holdt ved retten i Roskilde.

Den drabssigtede 18-årige blev retsmødet varetægtsfængslet indtil 6. august, mens den 22-årige, der er sigtet for medvirken til drab, varetægtsfængsles indtil 23. juli.

arrow Læs også: Drabssag: Sigtede skal blive bag tremmer
Kvinde stranguleret

Onsdag eftermiddag klokken 15.30 begyndte grundlovsforhøret ved Retten i Roskilde, hvor mændene på 18 og 22 år blev fremstillet. Anklager Rune Rydik læste sigtelsen op, og umiddelbart efter blev dørene begæret lukket af hensyn til den videre efterforskning. En begæring, som dommer Mogens Pedersen siden valgte at efterkomme.

Inden da stod det klart, at den 18-årige mand sigtes for manddrab. Ifølge sigtelsen skulle han på et ukendt tidspunkt tirsdag have stranguleret og/eller kvalt kvinden. Strafferammen for manddrab er på mellem fem år og livstid.

Den 22-årige mand sigtes for medvirken til manddrab og for at have tilskyndet til drabet ved på et socialt medie at have skrevet »så skaf hende da af vejen,« eller lignende, lød det ifølge anklagemyndighedens sigtelse.

Begge nægtede sig skyldige, men erklærede sig ved grundlovsforhøret villige til at svare på spørgsmål i retten.

Der er nedlagt navneforbud mod de to sigtede mænd, men ikke den dræbte kvinde, da offerets mor har givet interview til Ekstra Bladet og navnet derfor er ude i offentligheden. Moderen vil gerne undgå rygtedannelse, fortæller hun til Ekstra Bladet:

- Der er så mange kommentarer på nettet, og folk, som tror, det er et æresdrab, og jeg vil gerne fortælle, at det er det altså ikke, siger hun til Ekstra Bladet.

Kendte kvinden

Alarmen gik lidt før klokken 16.00 tirsdag eftermiddag, og kort efter var både politi og ambulancereddere talstærkt til stede på Københavnsvej. Tre mænd opholdt sig på stedet, og de blev alle anholdt. To af dem blev senere tirsdag løsladt igen efter at være blevet afhørt, mens den tredje er den 18-årige mand fra Køge, der nu kræves varetægtsfængslet.

De første meldinger fra gerningsstedet tirsdag eftermiddag var, at kvinden var blevet fundet med meget svære kvæstelser, og at omstændighederne var særdeles mistænkelige. Hurtigt arbejdede politiet derfor med teorien om, at der var tale om et drab.

Mens den 18-årige mand blev anholdt klokken 16.06 tirsdag, blev en fjerde mand - 22 år gammel og fra Vejleområdet, men uden fast bopæl - anholdt af Sydøstjyllands Politi klokken 16:10. Fælles for alle fire mænd er, at de hver især kendte kvinden.

De to sigtede havde forud for drabet desuden været venner med Nicoline Pedersen i en længere periode, oplyste politiet onsdag morgen.

Tidligt onsdag eftermiddag var der stadig afspærret og stor aktivitet ved gerningsstedet, hvor politiets teknikere var i færd med at undersøge og finkæmme huset. Den 20-årige kvinde boede ikke selv i huset. Flere kom forbi med blomster, som politiet tog imod, da afspærringen rundt om huset var opretholdt.

Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, oplyste onsdag morgen inden grundlovsforhøret til DAGBLADET, at en obduktion nu fastslå selve dødsårsagen.

Sn.dk og DAGBLADET Køge følger sagen.

(Opdateret kl. 20.36)

arrow Drabssag: Sigtet får forlænget varetægtsfængslingen
23. juli 2020 kl. 15:06 Opdateret: kl. 15:06
arrow To mænd fængslet for drab på 20-årig kvinde
16. juli 2020 kl. 07:26 Opdateret: kl. 07:26
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk