30. september 2020
Kunstruten bød i år blandt andet på billedkunst hos Sanne Rasmussen i Køge. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Kunstruten bød i år blandt andet på billedkunst hos Sanne Rasmussen i Køge. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstrute holder liv i lokal kunst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstrute holder liv i lokal kunst
Køge - 14. september 2020 kl. 13:57
Af Torben Thorsø

Køge Kunstrute slog igen dørene op for lokale kunstneres store passioner, hvad enten det er på lærred, i ler eller som ædelmetal.

Det var 10. udgave af Køge Kunstrute og her var der blandt andet åbent hos billedkunstner Sanne Rasmussen på Natskyggevej i Køge, som hver år glæder sig til at byde gæster indenfor.

- Det er et godt udstillingsvindue og en mulighed for at vise sine ting frem. Det er også en rigtig god lejlighed til at få mange gode input fra de besøgende. Ellers ér man jo som kunstner meget overladt til sig selv, lød det med et smil, da hun bød indenfor i hjemmet, hvor der i dagens anledning var både malerier, keramik og smykkekunst at se på.

Hun havde nemlig allieret sig med to andre, så der var rigtig mange gode ting at komme efter på dagens åbne hus.

- På den måde er det måske også nemmere at få folk til at lægge vejen forbi, hvor det ellers kan være grænseoverskridende at træde ind i et privat hjem, lød det fra smykkekunstner Merete Hebbelstrup.

De havde selskab af keramiker Kirsten Kjærgaard, der optog førstesalen med sine smukke værker.

De har udstillet sammen de seneste år og giver dermed de besøgende gode muligheder for et kig ind i kunstens mange udtryk, når man gør et stop hos dem på Køge Kunstrute.

- Jeg synes, at kunstruten er en rigtig god ide, for mange kunstnere har faktisk ikke et andet sted at udstille, fortsatte Merete Hebbelstrup og fortalte, hvordan det som passioneret, men uetableret kunstner, kan være svært at betale, hvad det koster at komme på gallerie. Her er kunstruten et godt alternativ, hvor alle kan være med.

- Vi lider jo under at Køge for eksempel ikke har et rigtig kulturhus, hvor kunstnere kan lave udstillinger, se bare på Køge Kunstforening, der er en mobil forening. Der er rigtig mange kunstnere i kommunen, der er klar til at byde ind, men vi mangler et sted at være, sagde Sanne Rasmussen og fortsatte:

- Jeg tror kunstruten er en øjenåbner for mange, for der sker meget mere i Køgeområdet end mange folk umiddelbart er klar over.

Køge Kunstrute plejer at ligge i Pinsen, men var denne gang flyttet til efteråret, som så meget andet, på grund af corona.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk