21. oktober 2018
Det bliver mere besværligt at komme hjem fra byturen, når Region Sjælland nedlægger natbusserne 97N, 99N og 91N. Også rute 120 nedlægges mellem Karlslunde og Køge. Foto: Per Jensen
Det bliver mere besværligt at komme hjem fra byturen, når Region Sjælland nedlægger natbusserne 97N, 99N og 91N. Også rute 120 nedlægges mellem Karlslunde og Køge. Foto: Per Jensen
Foto: Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køge undrer sig over busspareplan: Ingen dialog fra Regionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køge undrer sig over busspareplan: Ingen dialog fra Regionen
Køge - 10. oktober 2018 kl. 15:49
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Besparelserne på den populære rute 120 mellem Høje Taastrup og Køge Natbusruterne 97N fra Rådhuspladsen til Køge, 99N Karise-Køge og 91N Hillerød-Greve vækker undrer i Køge Kommune. Her har man nemlig intet hørt fra regionen i processen.

arrow Læs også: Regeringen afviser: Ingen penge til at redde busserne

- Jeg synes, at det er rigtig, rigtig ufikst, at man laver så store besparelser, der får kommunale konsekvenser uden overhovedet at være i dialog med kommunerne. Regionspolitikerne har siddet i Sorø og fundet ud af, at de skal spare nogle penge, og så de har fundet besparelser. De har ingen dialog haft med os overhovedet. Vi vidste godt, at det var under opsejling. Vi har også udarbejdet ideer for, hvad der kan ske, men vi har holdt kortene tæt til kroppen for ikke at sende et signal til regionen om, at vi nok skal hjælpe dem ud af den knibe der, siger Erik Swiatek (S), der er formand for Teknik- og Ejendomsudvalget i Køge Kommune.

Rute 120 er den bus, der kører fra Høje Tåstrup over Karlslunde og videre til Køge. Nu bliver ruten beskåret, som den ikke længere skal køre mellem Karlslunde og Køge.

- Det er en bus der, kører hos os, til Solrød og videre. Det havde været nærliggende, at man havde været i dialog med de berørte kommuner. Vi kan konstatere, at vi har vidst, at 120 var i spil. Vi har forsøgt gennem vores lokale regionspolitikere at gøre opmærksom på, at vi synes, det er urimelige besparelser. I den forbindelse skal Torben Haack (SF) (medlem af Køge Byråd og Region Sjælland, red.) have stor ros for, at det er lykkes at få busrute 250R ud af spareplanen. Men rute 120 har regionen ikke villet gøre noget for at redde, siger Swiatek.

Udvalgsformanden er ganske tilknappet om hvilke modtræk, som Køge Kommune vil stille op, når de spareramte busser lukker.

- Køge Kommunes tilgang er, at vi forholder os ikke til besparelserne, før det har været endelig behandlet i regionsrådet. Vi er opmærksom på problemet, vi synes, det er meget uheldigt. Men vi vil ikke på indeværende tidspunkt afgøre, hvad der sket ske, for det vil være det samme som at sende et signal til regionen om, at de kan bare spare, så skal kommunen nok løfte opgaverne for dem, siger Erik Swiatek.

arrow Natbussen lukker: Så tidligt skal du hjem med andre busser
11. oktober 2018 kl. 07:02 Opdateret: kl. 13:45
arrow Regionen om natbus-lukninger: Det er statens skyld
10. oktober 2018 kl. 19:10 Opdateret: kl. 13:53
arrow Bus-besparelser ender i Folketinget
10. oktober 2018 kl. 15:51 Opdateret: kl. 09:36

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk