17. november 2019
På torsdag den 12. september er der borgermøde om den nye Køge Nord-område, som skal huse 1.600 boliger. Illustration: Reiulf Ramstad Architects
På torsdag den 12. september er der borgermøde om den nye Køge Nord-område, som skal huse 1.600 boliger. Illustration: Reiulf Ramstad Architects
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køge Nord: Vær med i udviklingen af en helt ny bydel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køge Nord: Vær med i udviklingen af en helt ny bydel
Køge - 09. september 2019 kl. 15:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et helt nyt boligområde med 1.600 boliger lige ved Køge Nord Station og tæt på Køge Bymidte. Sådan lyder rammerne for det udviklingsprojekt, der snart går i gang i Køge Nord.

Byrådet har lagt visionerne for udviklingsprojektet på byrådsmødet den 27. august, hvor en revideret masterplan for området blev godkendt. Masterplanen giver mulighed for at flytte centrale erhvervsområder mod vest, og dermed skabe plads til flere boliger i forlængelse af Ølsemagle landsby. Desuden skaber den reviderede masterplan mulighed for en landskabsvold, som afgrænser boligerne mod næste etape af skandinavisk Transport Center.

Som følge af den reviderede masterplan udarbejdes nu et kommuneplantillæg. I den forbindelse inviterer Køge Kommune til et borgermøde torsdag den 12. september klokken 19 - 21. På borgermødet inviteres alle interesserede til at komme med input til udviklingen af området. Mødet foregår på Ølsemagle Kirkevej 62, der kan blive hjertet i den nye bydel.

- Det bliver utrolig spændende at følge udviklingen af et helt nyt boligområde i Køge. At følge, hvordan det område, der i dag består af marker, bliver til en helt ny bydel, hvis borgere kan nyde godt af god infrastruktur og nærhed til bymidten. Som med al byudvikling gælder det om ikke kun at tænke i kvadratmeter og byggehøjder - men også i kultur og fællesskaber, og det liv, der skal leves. Jeg håber på, at rigtig mange interesserede borgere vil komme og høre mere om projektet, og give deres input på borgermødet, siger borgmester Marie Stærke.

Borgermødet tager udgangspunkt i tre forskellige temaer, nemlig flytning af erhvervsarealer og planlagt bebyggelse, byrum og fællesskaber samt det nye boligområdes forbindelsesveje i form af stier, veje med videre.

Første skridt i planprocessen er en idéfase, som varer fra 28. august - 25. september 2019. I idéfasen har alle borgere mulighed for at komme med idéer og forslag til kommuneplantillæg nr. 7. Det kan fx ske i forbindelse med bemærkninger til den nye fordeling af arealer i kommuneplantillægget, eller bemærkninger til den måde, boligområdet er skitseret i masterplanen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk