19. juni 2021
Det er ærgerligt, at man skal gå en sommer i møde, hvor man skal fremvis coronapas, lyder det fra Køge Handel. Foto: Jesper From
gallery icon

Se billedserie

Det er ærgerligt, at man skal gå en sommer i møde, hvor man skal fremvis coronapas, lyder det fra Køge Handel. Foto: Jesper From
Foto: FROM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køge Handel: Coronapas er stadig en væsentlig barriere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køge Handel: Coronapas er stadig en væsentlig barriere
Køge - 10. juni 2021 kl. 16:05
Af Katrine Wied

Mundbind har ikke betydet færre kunder i butikkerne, men coronapas er fortsat en belastning for restauranterne. Derfor beklager aktivitetschef Katja Friis Jensen fra Køge Handel, at coronapasset først bliver udfaset som krav for at komme på bar eller restaurant til september.

- Vi ser alle ophævelser af restriktioner som positive, så det er en glædelig nyhed, at vi nu kan droppe mundbindet. I begyndelsen af corona-perioden lavede vi en spørgeskemaundersøgelse blandt vores medlemmer, hvor der var frustration over mundbindene, især fordi medarbejderne skulle bære det. Men siden da har vi som samfund vænnet os til, at vi skulle have det på det. Vi vurderer, at det ikke har betydet, at der er kommet færre kunder i Køge. Der har været fin opbakning til vores lokale butikker, men det vil betyde, at oplevelsen på indkøbsturen bliver mere positiv uden mundbind, så det hilser vi velkommen, siger aktivitetschef i Køge Handel, Katja Friis Jensen.

Hårdt for restauranter
Til gengæld har coronarestriktionerne ramt restauranterne og barerne hårdt, fortæller Katja Friis Jensen.

- Restauranterne har været udfordret. Og der er stadig en væsentlig barriere for vores restauranter med coronapas og arealkrav, siger hun.

Kravet om coronapas for liberale serviceerhverv frem til 1. september er også en udfordring for de små selvstændige, for eksempel frisørerne og negleklinikkerne, vurderer Katja Friis Jensen.

- Der er fortsat krav til vores liberale serviceerhverv, frisører og lignende erhverv, hvor man har tæt fysisk kontakt, frem til september, inden coronapasset bliver ophævet. Det er ærgerligt, at man skal gå en sommer i møde, hvor man skal fremvis coronapas, men der er også flere og flere, der bliver vaccineret og får coronapas, så vi håber, at det ikke kommer til at påvirke så meget. Men vi så gerne, at det bliver ophævet her i sommer, siger Katja Friis Jensen.

Coronavenligt sommerprogram
Køge Handel plejer at stå for en lang række af arrangementer, som sommeren over skal skabe liv i byen. Her har man dog accepteret, at de må blive i mindre skala end normalt.

Katja Friis Jensen kan dog undre sig en smule over logikken i, hvem der får lov til at skrue op for størrelsen på publikum og hvem, der ikke får lov.

- Det er politik, at de mener, at der er nogle arrangementer, der fortjener større publikum, men jeg vil ikke brokke mig, så længe der er genåbninger. Fra august bliver det for eksempel lettere at afholde markeder, så man ikke skal have coronapas, når vi har loppemarked eller lignende i byen, siger hun.

- Vores arrangementer har hele tiden været planlagt som coronavenlige arrangementer, så vi har kunnet afholde dem uanset forsamlingsforbud. Da vi planlagde 2021-programmet, vidste vi godt, at der ville komme restriktioner. Vi vidste godt, at vores arrangementer ikke ville være, som det plejer. Det har også været besværligt at arrangere, fordi ingen har kunnet finde ud af reglerne, heller ikke politiet, siger Katja Friis Jensen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk