31. maj 2020
Mange buslinjer kører netop nu rundt med gabende tomme busser, og det koster hver uge mellem 200.000 og 500.000 kroner i indtægtstab. Nu håber kommunen på en økonomisk redningskrans fra Christiansborg. Foto: Torben Thorsø
Mange buslinjer kører netop nu rundt med gabende tomme busser, og det koster hver uge mellem 200.000 og 500.000 kroner i indtægtstab. Nu håber kommunen på en økonomisk redningskrans fra Christiansborg. Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håb om redningskrans: Busregning vokser hver dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håb om redningskrans: Busregning vokser hver dag
Køge - 03. april 2020 kl. 16:07
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke meget andet at gøre end at tage imod de nuværende massive indtægtstab på busdriften og så ellers håbe, at coronakrisen snarest muligt er ovre.

Det er status, efter at Teknik- og Miljøforvaltningen har opgjort, at det stærkt faldende passagertal i busserne som følge af coronakrisen har medført et indtægtstab på mellem 200.000 og 500.000 kroner hver eneste uge.

Trafikselskabet Movia anslår, at passagertallet på busserne aktuelt er på blot 20 procent af det normale niveau, mens det på visse linjer nærmere ligger helt nede på fem eller ti procent af normalen. Som konsekvens af dette valgte Movia for nylig at gå over på den såkaldte feriekøreplan, og i Køge Kommune betyder det blandt andet, at der ikke længere køres ekstrakørsel til campus morgen og eftermiddag på linje 101A, kommunens travleste busrute.

Ifølge Erik Swiatek (S), formand for Teknik- og Ejendomsudvalget, handler det nu om at væbne sig med tålmodighed og krydse fingre.

- Vi kan ikke gøre noget som helst for at mindske tabet, for vi er bundet af en kontrakt. Det eneste, vi kan gøre, er at samle regningen op og så se, hvad der er af muligheder for kompensation, når vi er ude på den anden side, siger udvalgsformanden.

Han tilføjer, at man har undersøgt, om man kan skære busser væk og dermed spare udgifter til driften.

- Vi kan godt fjerne nogle buslinjer, men vi vil i givet fald stadig skulle betale for driften. Så det giver ikke mening at gøre det, siger Erik Swiatek.

Økonomisk redningskrans?
Både udvalgsformanden og Venstres Søren Brask håber, at der kommer en hjælpende hånd til den kollektive transport fra Christiansborg.

De to politikere peger på, at det som bekendt er et nationalt problem, at kommunerne aktuelt taber store summer penge grundet de tomme busser.

- Jeg har ingen anelse om, hvorvidt det er på vej, men vi kan da håbe, at regeringen går ind og kompenserer trafikselskaberne og kommunerne. Det her gør meget ondt på kommunekasserne, så jeg håber da, at der er hjælp på vej, siger Søren Brask.

Erik Swiatek peger desuden på, at det er et oplagt spørgsmål at tage op i KL-regi.

- Jeg går ud fra, at borgmesteren kan drøfte sagen med Kommunernes Landsforening, når vi engang har et større overblik over konsekvenserne, siger Swiatek, der sammen med resten af udvalget blev orienteret om sagen i går.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk