17. november 2019
Det spøger efter sigende på Køge Museum og i det gamle slagterhus, Daldorphs Hus, der ligger i Køge Museums gårdhave. Det kan man - måske  opleve, når museet inviterer til gysernat.
gallery icon

Se billedserie

Det spøger efter sigende på Køge Museum og i det gamle slagterhus, Daldorphs Hus, der ligger i Køge Museums gårdhave. Det kan man - måske opleve, når museet inviterer til gysernat.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gys og gru på hjemsøgt museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gys og gru på hjemsøgt museum
Køge - 23. oktober 2019 kl. 06:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er gys og gry på programmet, når Køge Museum i samarbejde med Køge Bibliotek fejrer Halloween.

Onsdag d. 30. oktober varmer museet op til Halloween med gyserhistorier i hængekøjer. Så er du til gys og gru på den hyggelige måde, så kom forbi museet - det er ganske gratis, lokker de.

I et samarbejde med Køge Bibliotek er Køge Museum gået efter at skabe den helt rigtige gyserstemning, hvor man som barn og ung helt gratis kan komme forbi og læse et udvalg af gyserhistorier, mens man slænger sig i en af museets afslappende hængekøjer.

- Museet er jo i forvejen fyldt med krudt og kranier, så stemningen til gys er der i forvejen, vi pynter dog det hele lidt ekstra op til dagen, fortæller Event Manager, Kristoffer Jensen, der samtidig nævner, at museet lægger tæpper og skeletter frem samt sørger for et utal af både gyserbøger og ditto blade.

Dog skal man selv tage sin egen lygte med, hvis man vil skabe den helt rigtige gyserstemning. Alle er velkomne til arrangementet, men henvender sig i særlig grad til børn i alderen seks-12 år i følge med forældre /bedsteforældre.

Det foregår i museets åbningstid, kl. 11.00-16.00, og det er muligt at købe en lækker Halloween-godtepose i museumsbutikken, som man kan tage med, mens man læser.

De uhyggelige løjer fortsætter med »Nat på museet«, torsdag d. 31. oktober fra kl 18.00 - 21.00, når museet forvandles til et vaskeægte horrorhouse for de ældste og mørkelagt skattejagt for de mindste. Er du modig nok?

Her efter mørkets frembrud, sker der mystiske ting på museet. Skeletterne i museets udstillinger vækkes til live og de gamle fattiglemmer der en gang boede i Nørregade 4 genopstår som spøgelser, zombier og andre uhyggelige væsner.

Køge Museum udfordrer de besøgendes mod, når museet omdannes til et vaskeægte horrorhouse med alt, hvad dette indebærer af gys og gru.

- Vi vil ikke afsløre for meget, men vi kan sige så meget som, at vi mørkelægger museet fuldstændigt, og at man skal forvente at kunne støde på »levende« væsener undervejs, forklarer Kristoffer Jensen, der i samme ombæring fortæller, at museet anbefaler en minimumsalder på 12 år, men at der også er lavet en mørkelagt skattejagt for de mindste (fem+ år), så der er noget for alle aldersgrupper.

Han fortæller, hvordan Køge Museum nærmest indbyder til gys og gru. I hvert fald hvis man kigger på nogle af de historier, der ligger gemt i den ældgamle bygning. Her byder museet blandt andet på, hvad der i daglig tale bliver betragtet som »Danmarks ældste mordgåde« i form af den mere end 7000 år gamle Strøby Egede-grav, der er fyldt med knogler og kranier fra børn og voksne i alle aldre. Ligeledes står den sagnomspundne døbefond, der spillede en væsentlig rolle i Køge bys hekseafbrændinger også på museet.

Selve bygningen byder også på historier om døde fattiglemmer fra dengang Nørregade 4 (i dag Køge Museum) blev brugt som spindehus for byens fattigste. Desuden har besøgende gennem årene fortalt, at det spøger i bygningen og i det gamle slagterhus, Daldorphs Hus, der ligger i Køge Museums gårdhave. For at det ikke skal være løgn, byder museet også på en helt vanvittig historie om en satanisk kult, kaldet »Satankulten på Anholt«.

- Med alle de uhyggelige og okkulte historier, som Køge Museum rummer synes det oplagt at forvandle huset til et vaskeægte horrorhouse i forbindelse med Halloween, forklarer han og understreger, at arrangementerne ikke er for sarte sjæle.

Køge Museum anbefaler, at man er minimum 12 år til horrorhouset, og at man har følgeskab af en voksen, hvis man er under 13 år. Man bør desuden ikke prøve huset, hvis man er dårligt gående, er svagtseende, har dårligt hjerte eller lider af epilepsi.

290 satanmønter, et rødt djævlehoved og flere uhyggelige totemfigurer. Det er blot nogle få af de sataniske genstande, der er fundet på Køge Museum i årenes løb. Men hvem efterlod dem? Og hvorfor blev det gjort? Det kan du høre mere om til

Køge Museums filmforedrag »Satanisten på Køge Museum«, mandag d. 28. oktober.

»Jeg har hugget hovedet af en fremmedarbejder og vil sende det til dig, hvis du til gengæld vil hive neglene af og sende dem til mig«. Denne besked modtog en lærer på Anholt i 1973. Afsenderen af beskeden var Alice Mandragora, ypperstepræstinde ved Satankulten på Anholt.

Det blev startskuddet til den vanvittige historie om en satanisk kult, der trækker tydelige tråde til Køge Museum, hvor der gennem en årrække på mere end 30 år er fundet adskillige sataniske genstande og effekter gemt rundt om i museets udstillinger.

Ved arrangementet vil man som besøgende begynde med en times filmfremvisning af dokumentaren »Satankulten på Anholt«, hvor de to dokumentarister, Jonas Bech og Kristian Ussing, drager på en rejse gennem Danmark - og forbi Køge Museum - i jagten på den sagnomspundne kult. Her støder de undervejs på nye sataniske fund og mærkværdige sammenfald, der i sidste ende leder frem til en overraskende og uforudsigelig konklusion, forlyder det i oplægget.

Efterfølgende vil museumsinspektør på Museum Sydøstdanmark, Berit Christensen, fortælle historien om Satankulten på Anholt og Satanisten på Køge Museum med de nyeste spor og opdateringer i sagen samt fremvise nogle af de genstande, som er blevet efterladt i årenes løb, og som museet i dag råder over.

Det er altså mandag d. 28. oktober, kl. 19.00-21.00 (døre åbner: 18.30). Billetter købes i forsalg på www.koegemuseum.dk eller i døren.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk