8. juli 2020
Bethel ligger igen ved kajen midt i Køge, hvor alle er velkomne til at kigge forbi til en snak og en kop kaffe. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Bethel ligger igen ved kajen midt i Køge, hvor alle er velkomne til at kigge forbi til en snak og en kop kaffe. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gammel kriger med en ny mission

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammel kriger med en ny mission
Køge - 29. juni 2020 kl. 17:47
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

KØGE: Man kan stadig se omrids på dækket, hvor de to maskinkanoner har stået, og under dæk i banjen viser Jørgen Knudsen, hvor ammunitionsrummet var.

Skibet, vi er ombord på, er nemlig en gammel kriger, men har siden 2007 ført en langt mere fredelig tilværelse under navnet Bethel.

Det betyder »Guds hus«, og fartøjet er i dag et sejlende sømandshjem og er ejet af Sømandsmissionen.

Der er stadig behov
- I gamle dage havde Sømandsmissionen 46 sømandshjem fordelt over hele landet, hvor sømænd og andre godtfolk fra havnene kunne kigge forbi, fortæller Jørgen Knudsen.

- Her kunne de altid møde omsorg og tryghed og få et godt måltid mad, og alle var velkomne.

- Men efterhånden har tiderne ændret sig, søfolkene bliver ofte ude på bådene, mange af sømandshjemmene er nedlagt, og til sidst spurgte vi os selv, om der stadig er brug for os, siger han.

- Det blev vi nu hurtigt enige om, at der er, og derfor købte og ombyggede vi Bethel, så vi nu kommer til havnen i stedet for.

Gensyn med Køge
På et typisk sommertogt lægger Bethel til kaj en 18-20 steder rundt omkring i landet, og en af de faste havne, som bliver besøgt, er Køge.

- Køge er et helt særligt sted, fordi vi jo sejler helt ind i byens hjerte, når vi lægger til kaj, siger Jørgen.

- Her er altid masser af liv og mange mennesker, og det er dejligt, fordi der så også er mange, som får lyst til komme ombord og hilse på os.

Det er primært Jørgen, der har masser af år ombord på Bethel bag sig, og Per, der er med på sit første sommertogt, som tager imod gæsterne og viser rundt på skibet.

Ingen prædiken
De lægger ikke skjul på, at de selvfølgelig som missionærer har et kristent budskab, som de gerne vil formidle, men det er ikke livet om at gøre.

- Det handler først og fremmest om, at vores gæster skal have en god oplevelse, når de er her, siger Jørgen.

- De bliver budt på kaffe og en snak om, hvad der nu lige falder for, og vi vil også meget gerne vise rundt på skibet. Så kan det godt være, at der i samtalens løb falder en bemærkning om noget religiøst eller kirkeligt, eller folk får måske lyst til lige at høre, hvad vi mener om dette eller hint.

- Så kan snakken sagtens involvere det kristne budskab, men vi står ikke og prædiker for vores gæster, understreger han.

- Jeg vil hjertens gerne fortælle om Jesus, som er ham, jeg tror på, men hvis folk ikke gider høre om det, så kan det jo være lige meget.

- Vi får vores løn for at have tid og tålmodighed, smiler han.

Dermed ligger Bethel og dens besætning fint i kølvandet på mottoet fra de oprindelige sømandshjem, som var »et hjem langt fra hjemmet«.

Særligt gensyn
Og det var næsten som et gensyn med »hjemmet«, da søndagens første gæst kom om bord, fortæller Jørgen.

- Han havde i sin tid gjort tjeneste på Bethels søsterskib, så han kendte hver en tomme af indretningen.

- Det var virkelig en oplevelse både for ham og os, for han kunne vise, hvilken af de små køjer i banjen, han havde sovet i, og vi fik også forklaret, at ammunitionsrummet netop lå lige under, hvor matroserne sov.

- På Bethel er der altid tid til en god historie, og det behøver bestemt ikke være os, der fortæller den, slutter han.

Bethel ligger ved havnepladsen lige overfor Skipperkroen til og med lørdag den 4. juli, og der er kaffe på kanden og varm velkomst hver dag fra kl. 10-17.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk