- Vi hørte om folkeskoler, ungdomsuddannelser og efterskoler, og der et optimistisk håb om en genåbning fra på mandag den 1. marts.
Sådan lyder meldingen fra Køges borgmester, Marie Stærke (S), efter at hun ved middagstid sammen med alle landets øvrige borgmester havde været til et virtuelt møde om den øjeblikkelige corona-sitation.
- Der regnes stadig på tallene og de forskellige muligheder for en forsigtig genåbning, så derfor kommer der først en endelig udmelding fra Regeringen senere på ugen, siger hun.
- Men vi fik at vide, at vi godt kan gå i gang med at forberede en genåbning af skolerne, og det er selvfølgelig superdejligt.
- Samtidig skal testkapaciteten så også øges betragteligt, så her i Køge går vi også omgående i gang med både at finde ud af, hvor vi kan placere nye testcentre, og hvordan vi kan finde og ansætte alle de ekstra folk til at udføre testene, som der nu bliver brug for.
Marie Stærke fortæller, at der også blev snakket om den pressede detailhandel på mødet, men her blev der ikke givet nogle konkrete tilsagn eller datoer med hensyn til en mulig genåbning.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her