21. oktober 2020
Der er ingen fare for, at Hal 3 styrter sammen, forsikrer formand. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Der er ingen fare for, at Hal 3 styrter sammen, forsikrer formand. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Daniel Rosenaa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand om hal 3-byggeri: - Der er ingen frygt for at hallen styrter sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand om hal 3-byggeri: - Der er ingen frygt for at hallen styrter sammen
Køge - 19. september 2020 kl. 15:00
Af Anders Fallesen

Avisen bringer her et spørgsmål/svar-interview med Køgehallernes formand, Kai Jensen, vedrørende den udmeldte forsinkelse på Hal 3-byggeriet. Interviewet er foregået skriftligt.

arrow Læs også: Forsinket hal 3 giver ekstra millionregning til kommunen

Udvalgsformand Erik Swiatek nævner i den fælles udsendte pressemeddelelsen fra jer, at håbet er at blive færdig i indeværende år - kan man sige mere om tidsplanen?

- Nej, det kan vi ikke endnu, men forhåbentlig inden længe. Nu skal vi først have klarlagt, præcis hvor forstærkningsindsatsen skal ligge - så kan vi komme nærmere et bud.

Hvordan kunne man tage hallen i brug, når man vidste, at der manglede dokumentation, og at der havde været tilfælde af mindre byggesjusk, mangelfuld byggestyring etc., som I beskriver i pressemeddelelsen?

- Hallen har været taget i brug til træning - men kun med direkte indgang til hallen udefra. Vi fik en midlertidig ibrugtagningstilladelse, som løber frem til 1. oktober. Den blev - så vidt jeg har forstået det - givet med forventning om, at vi kunne have den komplette dokumentation på statikken (ligevægtslære, red.) på plads i god tid inden efteråret og med god afstand til risiko for yderligere belastning i form af kraftig blæst eller sne. Det lykkedes os desværre ikke at komme i hus med det.

I skriver i pressemeddelelsen, at »det har vist sig umuligt at fremkomme med en betydelige mængde dokumentation - heriblandt for statikken, som er garantien for, at bygningen ikke slår revner«. Det skal vel læses, som om at det alene er dokumentationen, der mangler, ikke, at der reelt er frygt for, at bygningen slår revner?

- Der er ingen frygt for, at hallen styrter sammen. Men hvis der måtte komme en kraftig efterårsblæst eller et stor snefald, har vi ikke den klare dokumentation og dermed den fornødne sikkerhed for, at der ikke kan ske skader på bygningen. Dansk Halbyggeri efterlod et projekt, hvor der ikke var den komplette dokumentation for statikken. Det har vi siden forsøgt, sammen med både leverandører og rådgivere, at få på plads, uden at vi er kommet helt i mål. Sikkerheden kommer selvfølgelig forud for alt, og der er ganske store krav til en bygning af denne størrelse - derfor laver vi nu et ekstra forstærkningsprojekt.

I pressemeddelelsen skriver I ligeledes, at eventuelle efterårsstorme etc. vil kunne belaste bygningen yderligere - hvad er det, I frygter, at det kunne føre til, hvis stormene rammer bygningen i dens nuværende forfatning?

- Vi vil selvfølgelig gerne være sikre på, at der ikke sker skader på bygningen. Jeg er ikke ingeniør og kan derfor ikke svare konkret, hvilke skader, det kan være.

Hvad gør de forskellige foreninger, der skulle være rykket ind nu i forhold til deres opstart? Fortsætter de i de hidtidige faciliteter eller hvordan indtil åbningen af hal 3?

- Vi har heldigvis mødt stor forståelse fra foreningerne, hvilket har gjort, at vi har kunnet lave en fornuftig midlertidig træningsfordelingsplan i de igangværende to haller.

arrow Sender flere penge: Stadion skal op på superliganiveau
18. september 2020 kl. 15:26 Opdateret: kl. 14:51
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk