16. april 2021
Borgmester Marie Stærke overrækker årets Køgepris til anføreren for HB Køge, Maria Uhre, umiddelbart før holdets forårspremiere mod FC Nordsjælland i Gjensidige Kvindeligaen. Foto: Kim Rasmussen
Borgmester Marie Stærke overrækker årets Køgepris til anføreren for HB Køge, Maria Uhre, umiddelbart før holdets forårspremiere mod FC Nordsjælland i Gjensidige Kvindeligaen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldhold får Køge Prisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldhold får Køge Prisen
Køge - 08. marts 2021 kl. 08:15
Af Martin Rasmussen

HB Køges kvindeligahold tog fat på forårets guldjagt i Gjensidige Kvindeligaen søndag hjemme på Capelli Sport Stadion, da FC Nordsjælland kom på besøg til forårspremieren.

Men allerede inden kampen blev HB Køge-holdet hyldet for et fantastisk år i 2020, da borgmester Marie Stærke overrakte Køge Prisen til holdets anfører, Maria Uhre.

HB Køges kvindeligahold hædres med prisen efter et år, hvor de i den grad har sat Køge på fodboldlandkortet. I 2020 rykkede holdet op i Gjensidige Kvindeligaen efter først at have vundet 1. division og siden suverænt besejret al modstand i kvalifikationsrækken, hvor det blev til fem sejre i fem kampe.

Trods status som debutanter har holdet overvintret på førstepladsen i ligaen, og i det omfang det var tilladt i 2020 har de tiltrukket et efter danske forhold usædvanligt stort publikum til deres hjemmekampe.

- De har i den grad skabt begejstring for kvindefodbold i området, og de har tiltrukket et bredt og talstærkt publikum på Capelli Sport Stadion. Sammen med andre klubber har de har været med til at hæve niveauet for kvindefodbold i Danmark, og de har virkelig sat Køge på landkortet, siger borgmester Marie Stærke om valget af HB Køges kvindeligahold som modtagere af årets pris.

Køgeprisen plejer at blive uddelt hvert år i forbindelse med den traditionsrige nytårskoncert i Køge Kommune. Den var aflyst i år som så meget andet på grund af coronasituationen, så i stedet blev Køge Idrætspark rammen om uddelingen.

Køge Prisen uddeles for 32. gang i år. Blandt de tidligere modtagere er Køge Festuge, Køge Marina, Hugos Kælder og Kjøge Mini-By.

Køge Prisen består af 25.000 kroner til modtagerne samt en Køgehøne, diplom og blomster.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk