27. maj 2018
Talerfestivalen Røst vil igen lade unge stemmer høre på blandt andet forpladsen ved KØS museum ved Køge. Foto: KØS
gallery icon

Se billedserie

Talerfestivalen Røst vil igen lade unge stemmer høre på blandt andet forpladsen ved KØS museum ved Køge. Foto: KØS
Foto: I DO ART Agency
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere Røster fra ungdommen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere Røster fra ungdommen
Køge - 15. maj 2018 kl. 14:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge: Der kommer et genhør med unge stemmer når arrangementet Røst Festival vender tilbage.

Senere på måneden vil 200 unge igen opløfte deres røst på pladsen foran KØS museum i Køge. Det sker når talerfestivalen af samme navn bliver gentaget for anden gang. De vil rømme sig, trække vejret dybt og stille sig op på talerstolen foran publikum, hvor de vil tale om lige akkurat det emne, der optager dem netop nu.

Det fortæller museet i en pressemeddelelse, hvor det bliver kaldt for at unikt generationsportræt, som giver publikum et indblik i, hvad der optager Danmarks unge. Den oplevelse giver både noget til hovedet og til hjertet.

- Det er overvældende, inspirerende og rørende at være vidne til så mange unge, som ikke bare har trænet og øvet i månedsvis, men som også er så modige og gavmilde, at de stiller sig op på Røst Festival og deler deres inderste tanker eller kritiske opråb med os andre, fortæller direktør på KØS, Ulrikke Neergaard.

Festivalen bliver arrangeret i samarbejde med Vallekilde Højskole, der ser det som et oplagt samarbejde.

- Røst rammer lige ned i højskolens kerneaktivitet: at tale med og lytte til hinanden og på den måde blive klogere på sig selv og verden, siger Torben Smidt Hansen, forstander på Vallekilde Højskole og fortsætter:

- Alle, som har noget på hjerte, kan med øvelse og den rette portion mod tage ordet på en så overbevisende måde, at publikum stopper op, lytter og bliver berørt, provokeret eller inspireret. Det viser Røst med al tydelighed.

De unge højskoleelever fra hele landet bakkes op af aktuelle stemmer fra den offentlige debat og samtale.

Røst Festival finder sted 25. - 26. maj 2018 på KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Nørregade 29, 4600 Køge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk